Børn 1-6 år

 

Sundhedsplejens hjemmebesøg til børn mellem 1-6 år aftales efter behov. Du kan nedenfor se relevante emner om børn og forældre.

Mad og måltider 1 - 3 år

  • Når dit barn er 1 år, kan det spise det samme som resten af familien
     
  • Læs nedenfor, hvordan du kan støtte og sikre, at dit barns mad bliver sund og varieret
     
  • Se på hvad dit barn kan i følge sin udvikling og hvad det gerne vil øve sig på. Barnet udvikler sig hele tiden
     
  • Det rart for barnet, når du forstår, hvad barnet gerne vil  klare selv, og for dig er det vigtigt at se, hvor din hjælp og støtte er nødvendig for barnet.

Se dit barns udvikling:

  • Barnet får ikke længere flaske
     
  •  Barnet øver sig i at spise med ske og gaffel
     
  • Øver sig i at drikke af kop med én hånd
     
  • Øser selv maden op ved 2-3-års-alderen
     
  • Hjælper til i køkkenet fra 2-3-års-alderen 
     
  •  Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt, fordi dit barn ikke vokser så hurtigt mere.

 

Dit barn kan nu drikke

  • Når barnet er 1-2 år, kan det drikke af kop og gerne letmælk og vand
  • Vigtigt: Barnet har ikke længere  brug for sutteflaske!
  • Fra barnet er 2 år, kan det drikke skummetmælk, minimælk eller kærnemælk
  • Vand fra vandhane (vandet skal ikke koges).
     

Gode fødevarer for barnet

  • Masser af grød, gryn og brød hver dag  - ca. halvdelen skal være fuldkorn
  • Frugt og grønsager hver dag  - både friske og tilberedte
  • Køg, fjerkræ, indmad, æg og frisk  (dog ikke rovfisk). Vælg fx laks, sild, makrel, torsk, sej og rødspætter som pålæg og til den varme mad
  • Kartofler, ris og pasta – variér og brug også gerne fuldkornsprodukter
  • Syrnede mælkeprodukter af letmælkstypen
  • Ost.

 

Hvor meget skal dit barn spise og drikke?

  • Giv gerne dit barn 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider med fx brød, grønt, frugt eller yoghurt med havregryn
  • Dit barns appetit kan svinge meget fra dag til dag – lad det selv bestemme hvor meget det kan spise
  • Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til
  • 3,5-5 dl (½ liter) mælk og syrnede mælkeprodukter om dagen.

 

 

VItamintilskud

  • Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin frem til 2 år. Sundhedsplejen anbefaler D-vit.10 mikrogram
  • Har dit barn mørk hud eller tildækkede arme og ben om sommeren, skal du fortsætte med et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin resten af barndommen.

 

Undgå følgende

  • Begræns is, kager, slik og søde drikke som saftevand, juice, cola og lignende
     
  • Begræns mængden af frugtyoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk på grund af sukkerindholdet, der tager appetitten fra hovedmåltidet og kan skade tænderne
     
  • Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt de første 2 år – fordi proteinindholdet er meget højt
     
  • Børn under 3 år skal ikke spise store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Disse fiskearter ophober kviksølv i kødet
     
  • Giv ikke dit barn nødder, peanuts, popcorn og stykker af rå, hårde grøntsager som fx gulerødder før det er ca. 3 år, da de er lette at få galt i halsen
     
  • Giv ikke dit barn mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan indeholde svampegift
     
  • Undgå riskiks – de indeholder stoffet uorganisk arsen, der kan være kræftfremkaldende i store mængder
     
  • Giv kun det 1-2-årige barn kanel ved særlige, sjældne lejligheder, da et højt indtag kan give skader på leveren. ¼ tsk kanel til 1 spsk sukker er et passende blandingsforhold til kanelsukker på grød.

 

Her kan du finde mere information om madplaner og måltider

www.madtilboern.dk

MAD TIL SMÅ - FRA MÆLK TIL FAMILIENS MAD” er udgivet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Bogen kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning på www.sundhedsformidling.dk.

Bogen kan også downloades gratis på www.sst.dk.

www.altomkost.dk Fødevarestyrelsens hjemmeside om mad, måltider og motion

Mad og måltider 3 - 6 år

Når dit barn er fyldt 3 år

Se nedenfor, hvad du skal vide for at fastholde de gode madvaner. Du kan også finde links til mere litteratur nedenfor.

Du/I skal fortsætte med at være en god rollemodel og sørge for, at dit/jeres barn får gode mad- og drikkevaner og en sund livsstil.

 

HVORDAN SPISER DIT BARN?

  • Dit barn spiser nu som resten af familien
     
  • Barnet øser selv mad og drikke op
     
  • Det er de voksne, der bestemmer, hvad der skal spises – barnet bestemmer hvor meget.
     

HVAD ER GODT FOR DIT BARN AT SPISE?

De 10 officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder for hele familien:

DE OFFICIELLE KOSTRÅD

  • Spis varieret, ikke for meget
  • og vær fysisk aktiv
  • Spis frugt og mange grønsager
  • Spis mere fisk
  • Vælg fuldkorn
  • Vælg magert kød og kødpålæg
  • Vælg magre mejeriprodukter
  • Spis mindre mættet fedt
  • Spis mad med mindre salt
  • Spis mindre sukker
  • Drik vand

 De voksne er rollemodeller for barnet – spis selv med af dét, du vil have dit barn til at spise

HVORDAN SPISER MAN EFTER KOSTRÅDENE?

  • Tænk dig, at tallerknen er delt op i 3 dele som et Y
  • Ved sammenkogte retter med kød:

- Brug dobbelt så mange grønsager som kød i retten

- Lad kartofler, ris eller pasta fylde halvdelen af tallerknen – den sammenkogte ret den anden halvdel

  • Drik gerne mælk til maden (2,5-5 dl om dagen), og sluk ellers tørsten i vand
     
  • Varier mellem forskellige grønsager, frugter, kødtyper og fiskearter
     
  • Prøv nye madvarer – vær nysgerrig og modig sammen med dit barn
     
  • Dit barn skal spise sig mæt i sunde måltider

SØDT?

  • Gør det til en målsætning at dit barn ikke får slik, cola, snacks og kager til hverdag
     
  •  Max. ½ liter sodavand, cola og saft om ugen
     
  • Man skal være sulten for at kunne spise rigtig mad, så lad være med at servere søde sager lige før aftensmaden
     
  • Fortæl bedsteforældre, familie og venner om jeres ønsker til barnets madvaner.

 

VIL DU VIDE MERE OM MADPLANER OG MÅLTIDER ?

www.madtilboern.dk

MAD TIL SMÅ - FRA MÆLK TIL FAMILIENS MAD”  Udgivet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning.

Bogen kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning på www.sundhedsformidling.dk.

Bogen kan også downloades gratis på www.sst.dk.

www.altomkost.dk Fødevarestyrelsens hjemmeside om mad, måltider og motion

Det gode måltid - Vi spiser sammen

Gør spisetid til en hyggelig samlingsstund

STEMNINGEN OMKRING SPISEBORDET

  • Spisevaner grundlægges tidligt gennem de oplevelser barnet får, når I spiser sammen
  • Det er de voksne, der har ansvaret for at skabe den gode stemning
  • Lad familien samles til mindst et måltid dagligt og sørg for, at der er tid nok
  • Sørg for, at I som forældre er enige om, hvad der er et godt familiemåltid hos jer – men lad være med at diskutere det ved bordet
  • Bliv ved bordet, vær til stede og deltag i samtalen – sluk fx for fjernsynet, sæt telefonen på lydløs og læg den væk

Når I spiser:

  •  Vis og fortæl barnet tydeligt, at nu handler det om at spise
  •  Vær en god rollemodel
  •  Vis at de voksne selv kan lide maden
  •  Lad barnet spise med som en vigtig del af familien – men ikke som centrum
  • De voksne bestemmer, hvad der skal spises – barnet bestemmer hvor meget
  •  Lad barnet sidde i fred og spise og lege lidt med maden – sig stop hvis dine grænser bliver overskredet
  •  Brug måltidet som en mulighed for at tale om dagen, der er gået Tænk praktisk:
  •  Det skal være nemt at rydde op bagefter. Voksdug, barneforklæde og plastikservice forebygger mange ærgrelser.
  •  Giv dit barn opgaver, der svarer til dets alder – fx hjælpe med at dække bord eller sende brødkurven rundt. Børn kan mere, end du tror og elsker at hjælpe til.

GO’MORGENBORD

  • De fleste børn kan godt lide at dagens første måltid er overskueligt, trygt og velkendt
  • Er forældrene stresset, påvirker det børnene – planlæg jeres morgen aftenen før
  • Stå op i god tid
  • Lad barnet sidde i fred og ro med maden
  • Er dit barn en langsom starter med lille appetit om morgenen er lidt, men næringsrigt, (fx et stykke frugt og/eller et glas mælk),
  • bedre end sød lokkemad
  • Snak gerne om hvad der skal ske denne dag

 

HYGGEMAD

  •  Hyggemad er når man sidder sammen, spiser noget og har det rart
  • Hyggemad behøver slet ikke være noget sødt
  • Gør det til en vane, at det er mere groft og grønt end sødt og blødt
  • Gør det sunde til en del af en hyggestund og en god oplevelse – fx:

- Gulerodsstave

- Frosne, grønne bønner (er sjove at spise)

- Cherrytomater

- Æblebåde

- og dyp i sjove ting – avocadomos, A38 med paprika eller hvidløg, yoghurt med honning eller bananmos

 

FØR AFTENSMADEN

  •  På dette tidspunkt er de fleste børn ved at være trætte og sultne
  •  Et sultent barn bliver ofte irritabelt
  •  Udfyld tiden før maden er klar med lidt at gnave i – fx lidt af grønsagerne fra aftenens måltid

KRÆSNE BØRN ?

BØRN ER FØDT KRÆSNE

  •  Det er naturligt, at dit barn er skeptisk over for ny mad
  •  Smag udvikles gennem eksperimenter – lad dit barn undersøge maden, pille ved maden, snuse til den, smage på den, lege med maden
  • Jo flere ting dit barn har smagt i løbet af de første par år, jo nemmere bliver det at prøve nye retter senere hen
  •  Det er nemmest at få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting

PRØV NYE TING

  • De fleste familier oplever perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer
  • Giv dit barn alle dele af maden – hver gang, den bliver serveret.
  • Lad gerne barnet spytte maden ud igen, hvis det ikke kan lide smagen
  • Lad være med at gøre et stort nummer ud af det, men servér den nye, fremmede ting gentagne gange – gerne et par gange om ugen
  • Det er helt almindeligt, at mindre børn skal smage nye ting 8-12 gange, før de lærer at holde af smagen – nogle skal endda bruge endnu flere forsøg.

Men det lykkes som regel!

SÅDAN GÅR DET NEMMERE

  •  Sørg for at barnet er sultent, når I skal spise
  •  Lav mad til hele familien uden særlige hensyn til barnet. Tilbyd ikke ’særforplejning’, men vær sikker på, at der i hvert fald er en madvare på bordet, som barnet kan lide
  •  Lov aldrig lækkerier som belønning for at spise maden
  • Server maden i små skåle så barnet selv kan vælge til og fra
  • Husk: Der sker ikke noget ved, at dit barn springer et måltid over

OM DE SIGNALER, DU SENDER

  • Vis, at I voksne selv glæder jer til at spise den lækre mad – lav gode madlyde som ’uhmm’ og ’ahh’
  •  Skab en god stemning omkring spisebordet
  •  Barnet fornemmer hurtigt, hvis en af de voksne synes, det er en sur pligt at spise sund mad
  •  Hvis mor fx ikke er vild med fisk, kan far og barn nyde fisk, når mor ikke er hjemme
  • Serverer du vand eller mælk til dit barn, så drik det samme selv
  • Lad være med at tale om barnets appetit og spisevaner ved bordet – snak om alt muligt andet hyggeligt
  • Underhold ikke andre om dit barns spisevaner

 

 

Når dit barn går i børnehave

  • Når dit barn går i børnehave, sker der meget i barnets udvikling.
    Barnet begynder for eksempel at blive renlig, og I vil opleve, at jeres barn begynder at "løsrive" sig lidt mere fra far og mor, nu hvor dets verden bliver endnu større, jo ældre det bliver.
  • Dit barn er måske allerede blevet storesøster eller storebror, eller er på vej til det. Der kan melde sig mange spørgsmål om søskende forhold. Få råd og vejledning hos sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal håndtere det.
  • Hvis barnet ikke udvikler sig helt som forventet, eller hvis du/I er usikre på, hvordan I skal tackle nogle vanskelige situationer med jeres barn, så er I meget velkomne til at kontakte sundhedsplejen. Vores sekretær vil sørge for, at jeres sundhedsplejerske kontakter jer.

Børn og søvn

Søvn er vigtig for barnets udvikling.

Kroppen hviler og sparer på energien imens  livsvigtige processer finder sted.

Væksten og udvikling af immunforsvaret  har den største aktivitet under søvnen.

Hvernen arbejder imens med nye indtryk og færdigheder.

Søvnen består af forskelllige stadier.

Nogle er vigtige for den fysiske udvikling og sundhed, andre for den psykiske udvikling.

Derfor er det vigtigt, at barnet får kvalitet i søvnen, så søvnstadier får den tid, de kræver.

Nattesøvnen skal være sammenhængende, regelmæssig og tilstrækkelig længde.

Det er normalt at små børn vågner 3-4 gange pr. nat.

Søvn øger barnets robusthed og hjælper dem til at klare udfordringerne i hverdagen.

For lidt søvn overbelaster barnet. Hvis barnet har manglet søvn i længere tid bliver søvnen påvirket af stresshormoner, som virker opkvikkende, så det er vanskeligt at falde til ro eller at sove den dybe søvn.

Barnet har gavn af at følge sit eget behov for at sove.

En god søvn gør at børn er veludhvilede, de vil udvikle sig og lære bedre, når de får en god søvn.

Tegn på for lidt søvn

Humør og krop påvirkes. Nogle børn græder og har det svært ved at være sammen med andre børn.

Andre børn bliver stille og trækker sig tilbage. Appetitten kan påvirkes.

Børn kan ikke forklare at de er trætte. De får måske bare ondt i maven eller bliver "pjevsede".

Søvnbehov

Børn i vuggestue: 12-14 timer

Børn i børnehave: 10-12 timer

Middagslur

Barnet har brug for en middagslur. Længde er forskelligt. Nattesøvnen kan påvirkes negativt, hvis barnet sover for lidt f.eks. hvis middagsluren afkortes.

Barnet skal sove godt om dagen for at sove godt om natten.

Hvis middagsluren ligger meget sent på dagen, kan det give mening at forsøge gradvist at rykke middagsluren til tidligere på dagen.

Hvis barnet sover mere end 4 timer, så lad barnet sove et sted, hvor der er lidt uro omkring det - på den måde kan barnet måske vågne naturligt, når det er i sin lette søvn.

Gode betingelser for god søvn

Børn har brug for faste sovetider og rutiner op til søvnen.

Hjælp barnet med at slappe af op til søvnen. Skab et trygt putteritual og brug god tid til at sige godnat.

Kontakt  din sundhedsplejerske ved spørgsmål.

Skærmtid

Regler for tid og sted

Hvor mange timer bør dit barn højst bruge foran en skærm?

(Der er endnu ikke helt ens anbefalinger, WHO og Sundhedsstyrelsen har lidt forskellige anbefalinger, vi refererer her til Red Barnets anbefalinger)

De 0 – 3-årige
Særligt for de mindste børn er det vigtigt, at tiden foran skærmen ikke bliver for omfattende. Forskning viser, at 0 – 2-årige børn får meget lidt ud af at se tv og spille computerspil. Selvom tabletspillene kan fås i et utal af varianter, gavner de sjældent motorikken, kreativiteten og sprogindlæringen ligeså godt, som fysisk leg gør.

Red Barnet anbefaler maks. 35 minutters skærmtid i hverdagen for 3-årige og eventuelt lidt mere i weekender og ferier. Når der er tale om helt små børn, bør du på forhånd forklare reglerne klart og begrunde dem.

De 4 – 7-årige
Børn på 4 – 7 år bør selv være med til at lave regler for onlinetid. På den måde føler barnet sig hørt, og det vil have lettere ved at overholde reglerne. Reglerne kan handle om, hvilke typer af spil der må spilles, på hvilke tidspunkter af dagen der må spilles og i hvor lang tid. Hvis du vil tjekke, hvilke apps og hjemmesider dit barn har benyttet, så gør det sammen med barnet.

Også i denne aldersgruppe bør skærmtiden begrænses, så dit barn ikke udvikler en alt for stillesiddende adfærd. Forskere anbefaler mellem 30 og 60 minutters skærmtid i hverdagene og eventuelt lidt mere tid i weekender og ferier til børn i denne aldersgruppe.

Små børn og renlighed

At blive renlig er en betydningsfuld periode i dit barns liv. Dit barn har brug for din støtte.

Det kræver god tid og tålmodighed at hjælpe dit barn med at blive renlig. Det er altid en god ide at snakke med institutionen eller dagplejen om en fælles indsats. Du er også altid velkommen til at tale med din sundhedsplejerske.

Dit barn kan begynde at en fornemme blærens og tarmens lukkemuskler, når det er 1½-2 år. I samme alder begynder de fleste børn at interessere sig for, hvad der sker i bleen, eller hvad de voksne foretager sig på toilettet.

Dit barns interesse og nysgerrighed er drivkraften til at lære nyt. Derfor er det et godt tidspunkt at starte med at støtte dit barn i at blive renlig.

Hvordan støtter du dit barn?

Dit barn opnår kontrol over blære og tarm i tre trin. Det betyder, at din støtte også kan deles i tre faser.

Første fase

Dit barn mærker, når bleen er våd eller fyldt og gør opmærksom på det. Dit barn er i gang med at blive renlig, men kan ikke sige til i tide.

Tag dit barn ved hånden, skift bleen.

Tilbyd dit barn at sidde på potte/toilet, hvis det viser interesse for det.

Sørg for, at dit barn sidder godt med støtte til fødderne. Vælg enten en potte eller brug børnesæde og skammel til det almindelige toilet.

Anden fase

Dit barn mærker, når det tisser eller har afføring, og siger til, mens det sker eller lige efter.

Lad dit barn gøre sig færdig i bleen og tilbyd gerne dit barn at sidde på potte/toilet bagefter.

Tredje fase

Dit barn lærer de kropslige signaler at kende og siger til, inden det har afføring og (lidt senere) også inden, det skal tisse. Dit barn kan bevidst holde igen. I denne periode begynder dit barn at kunne undvære bleen om dagen.

Hjælp dit barn på potte/toilet med det samme, det siger til. Dit barn kan ikke holde sig ret længe, og det er vigtigt, at dit barn får en succesoplevelse ved at nå toilettet i tide.

Vis tillid til at dit barn nu kan klare sig uden ble. Det er ikke godt at skifte mellem ble og ikke ble i denne periode. Så skal dit barn nemlig mærke efter, om det har ble på eller ej, før det tisser.

Om natten har dit barn måske stadig brug for ble i lang tid endnu. Først når bleen er tør om morgenen i en længere periode, kan dit barn undvære bleen om natten

Gode råd

Det er meget forskelligt, hvor hurtigt det går med at blive renlig. Det vigtigste er at dit barn føler sig støttet og tryg i den naturlige udvikling, det er at blive renlig.

Der vil i starten let kunne ske uheld. Vær neutral og sig ”det var ærgerligt”.

Undlad at spørge dit barn hele tiden, om det skal på toilet. Dit barn opnår størst succes ved selv at kunne sige til og have tid til at lære det.

Skab gode vaner omkring toiletbesøg ved at sætte dit barn på toilet på faste tidspunkter, fx før og efter sovetid, og inden man skal på tur eller ud at lege.

Det er en god ide at give dit barn tøj på, som er let at tage af og på.

Sørg for at der er fred og ro til at sidde på toilettet. Sæt eventuelt en kurv med bøger, som barnet kan kigge i.

Væn dit barn til at vaske hænder efter hvert toiletbesøg. 

Pres ikke dit barn til at blive renlig, men husk at det er en naturlig udvikling.

Undgå at skælde ud over uheld og ros kun dit barn diskret, når der er resultater. Overdreven ros kan skabe så store forventninger hos dit barn, at det virker modsat.

Renlighed eller tilbagefald? 

Det er ikke ualmindeligt, at der kan ske tilbagefald, hvis der sker store forandringer i dit barns liv. Start i pasning, flytning eller familieforøgelse kan presse dit barn, og det kan blive nødvendigt at lade dit barn få ble på igen en tid. Når trygheden er vendt tilbage, vil dit barn være klar til igen at gå uden ble.

Små børns sikkerhed

Beskyt barnet mod ulykker fra fødslen

Som forælder kan man gøre meget for at forebygge ulykker hos børn.

  • I kan børnesikre jeres hjem og de nære omgivelser.
  • Desuden kan I reducere risikoen, for at jeres barn kommer ud for en ulykke, ved kun at købe produkter, der opfylder gældende sikkerhedskrav.
  • Generelt: Hvis ikke I allerede har anskaffet jer en eller flere røgalarmer til hjemmet, er det en god anledning til at få det gjort.

 

Køb sikkert udstyr

Det gøres bl.a. ved at lave en sikker indretning af puslepladsen og ved at købe sikkert udstyr som fx barnevogn, seng og autostol.

Undersøg produkternes sikkerhed, og rådfør dig med forretningens personale, før du bestemmer dig.

Læs mere om sikre produkter:

www.forbrug.dk, www.taenk.dk  og på www.sikkerhedsstyrelsen.dk

 

Når du vil gøre dit hjem sikkert for dit barn:

Gennemgå boligen rum for rum.

Fjern farlige genstande og gennemgå jeres hjem, mens børnene er små og i takt med, at de vokser og kan flere ting.

 

Flest ulykker sker i hjemmet

Hvert år kommer ca. 2.000 børn under 1 år på skadestuen, mens ca. 31.000 børn i alderen 1-4 år må på skadestuen pga. uheld eller ulykker.

For små børn sker ulykker oftest i hjemmet, i haven eller på gårdspladsen. Statistisk set er ulykker den største trussel mod barnets helbred.

Derfor bør små børn aldrig lades uden opsyn af voksne.

 

Børn har brug for at afprøve og udforske sine omgivelser

  • Børn skal have spænding og udfordringer. De skal også have mulighed for at lære af egne fejl. Som forældre skal man forhindre, at børnene udsættes for alvorlige ulykker.
  • Ulykker kan forebygges ved at give barnet sikre omgivelser. Så kan barnet udvikle sig i sit eget tempo og med den nysgerrighed, der hører med.
  • Børn udvikler sig hurtigt. De fleste ulykker hos små børn sker, når de lærer noget nyt, og de voksne ikke er forberedt på det. Når små børn begynder at kravle og gå, har de endnu ikke fuld kontrol over deres bevægelser.
  • De har ikke fuld balance i kroppen, og de kan ikke bedømme afstande, hvilket øger risikoen for ulykker.

Eksempler på når det kan gå galt

  • Børn i kravlealderen kan pludselig finde ud af at komme op ad en trappe, med risiko for voldsomme fald
  • Børn indtil 2 år undersøger alt det, de finder på gulvet og på bordet ved at putte det i munden. Det giver risiko for, at barnet bliver kvalt eller forgiftet af fx cigaretter eller medicin, der står fremme.

 

Vil du vide mere

 Skab sikre rammer for dit barn.

Du kan læse meget mere i pjecen: Små børns Sikkerhed

Pjecen kan købes hos: Komiteen for Sundhedsoplysning (Hjemmeside: www.sundhedsoplysning.dk)

Kontakt: Tlf.: 35 26 54 00, E-mail: kfs@sundkom.dk

Overgang til pasning i vuggestue eller dagpleje

  • Det kan være en stor omvæltning, når et barn skal til at passes af andre end én selv. Det kan være rart at møde pædagogen, der skal passe ens barn, før barnet starter i dagtilbuddet - det vil sige dagplejen eller vuggestuen
     
  • I Ballerup kommune tilbyder din sundhedsplejerske i samarbejde med en pædagog fra dagtilbuddet et møde. Dette møde kaldes også en til en "overleverings-samtale", og finder sted ca. 1 måned før barnet starter i dagtilbud. Her vil du/I få mulighed for at høre om, hvordan hverdagen bliver for jeres barn, lidt om hvordan rytmen er i dagtibuddet samt hvilke forventninger, der er til dig/jer som forældre
     
  • Du/I vil have mulighed for at fortælle om jeres barn. Hvis der har været nogle særlige oplevelser for jer eller jeres barn indenfor det første år, vil I sammen med jeres sundhedsplejerske kunne fortælle pædagogen om det
     
  • På den måde kan vigtig viden om jeres barn gøre overgangen bedre for jeres barn.

Når dit barn passes i vuggestue eller dagpleje

  • Når dit barn passes i vuggestue eller dagpleje, vil du/I få en hverdag, hvor der dagligt vil være kontakt med personalet, som kender jeres barn.
  • Det vil derfor være naturligt, at I spørger personalet til råds om emner, der handler om jeres barn og dets trivsel.

Du kan stadig bruge dit barns sundsplejerske

  • Der kan alligevel være emner, som I gerne vil drøfte med jeres sundhedsplejerske om, når jeres barn vokser
     
  • Sundhedsplejersken har viden om børns udvikling og trivsel fra 0-15 år
     
  • Har du/I brug for at tale med sundhedsplejersken igen, kan kontakten genoptages
     
  • Sundhedsplejersken kender jer, og har besøgt jer, siden jeres barn blev født
     
  • Sundhedsplejersken kender derfor jeres barn og familie og vil gerne tilbyde jer et hjemmebesøg, hvis I oplever særlige udfordringer
  •  
  • Sundhedsplejersken indgår i et tværfagligt samarbejde om børn i alderen 1- 6 år. Her samarbejder hun f.eks. med pædagoger, talepædagoger, småbørnskonsulenter, motorikkonsulenter og fysioterapeuter
     
  • Sundhedsplejersken har fortsat tavshedspligt og fører elektronisk journal.

Når dit barn bliver passet hjemme

  • Sundhedsplejen tilbyder et hjemmebesøg til de børn, der passes i eget hjem
     
  • Hvis du/I har valgt, at dit barn ikke skal i dagpleje eller vuggestue, vil der måske opstå spørgsmål i forhold til barnet, som du og din partner kan have brug for at få svar på
     
  • Det kan f.eks. være spørgsmål om barnets søvn og uro. Der kan også opstå spørgsmål om, hvordan man passer sit barn, når barnet er sygt eller spørgsmål om, hvornår barnet bliver renligt
     
  • I denne periode af barnets liv er der meget, som barnet skal lære. Fx begynder barnet at undersøge, hvad det må, og hvad det ikke må. Barnet kan blive meget ked af at få et "nej". Som forældre kan man blive i tvivl, om hvordan man skal hjælpe barnet, når det bliver ked af det
     
  • I de første år vil dit barn få flere tænder, barnet udvikler sit sprog, og barnet gør sig flere  erfaringer med at bruge sin krop. Hvis ikke alt går som det skal, er der også mulighed for at få kontakt med tandplejen, talepædagog eller med motorikterapeuten i kommunen

     

  • Du kan altid kontakte sundhedsplejen telefonisk for råd og vejledning
    Ring til vores sekretær, så vil hun hjælpe dig med at få kontakt til den sundhedsplejerske, der besøgte jer i det første år af barnets liv.

 

Flere fagpersoner kan arbejde sammen om barnet

  • Når dit barn er i vuggestue, dagpleje eller børnehave er der flere fagpersoner, der vil medvirke til, at dit barn følger sin normale udvikling. Nogle børn har brug for lidt ekstra støtte, hvis ikke de følger deres normale udvikling. Det vil gavne barnet, at støtten starter så hurtigt som muligt, hvis ikke det lige går, som forventet
     
  • Du/I vil altid få at vide, hvis dit barn har brug for ekstra støtte og opmærksomhed
     
  • Du/I skal give samtykke til at de fagprofessionelle fx talepædagog, motorikterapeut, eller sundhedsplejersken bliver inviteret med til møder der handler om dit barn.

Fysisk akitivitet, samvær og leg med dit 1-4 årige barn

Børn mellem et og fire år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger deres krop og bevægelser til at udforske omgivelserne med og til at
 skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.

 

Sørg for, at barnet er aktivt på forskellige måder i løbet af dagen.

  • Når barnet øver sig i nye og forskellige bevægelser, styrker det sine motoriske færdigheder
     
  • Det er tilfredsstillende for barnet at kunne mestre kroppen, og giver barnet bedre forudsætninger for at indgå i leg med andre børn.
     

Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit mest muligt.

  • Undlad at lade barnet sidde i høj stol og klapvogn mere end højst nødvendigt
     
  • Barnets motoriske udvikling bliver bedre,  når det har mulighed for at bevæge sig.

Begræns mængden af skærmtid 

  • Skærmtid kan påvirke barnets trivsel negativt. Selvom barnet kan have brug for stillesiddende aktivitet indimellem, er det vigtigt for barnet at bevæge sig så meget som muligt gennem dagen.
     

Tips og råd til barnets bevægelse:

  • Fysisk aktivitet kan være al slags bevægelse med fokus på samvær og leg. Vær opmærksom på sikkerheden, når barnet bevæger sig.

Eksempler på fysisk aktivitet for  1-4 årige børn:

  • Kravle, hoppe, gynge, danse, klatre, løbe
     
  • Leg indendørs, fx bevægelse til musik og tumleleg
     
  • Leg udendørs, fx på legeplads, i naturen,  i haven/gården
     
  • Gymnastik og rytmik
     
  • Gang, løbecykel, løbehjul, cykling
     
  • Svømning
     
  • Boldlege