Børn 1-6 år

Når dit barn er 1 år, kan det spise det samme som resten af familien
Læs nedenfor, hvordan du kan støtte og sikre, at dit barns mad bliver sund og varieret .

Se hvad dit barn kan i forhold til sin udvikling og læg mærke til, hvad det gerne vil øve sig på. Det er rart for barnet, når du forstår, hvad barnet gerne vil klare selv, og for dig er det vigtigt at du ser, hvornår din hjælp og støtte er nødvendig for barnet.

Se dit barns udvikling:

• Barnet får ikke længere flaske
• Barnet øver sig i at spise med ske og gaffel
• Øver sig i at drikke af kop med én hånd
• Øser selv maden op ved 2-3-års-alderen
• Hjælper til i køkkenet fra 2-3-års-alderen 
• Tilskud af ekstra fedtstof er ikke længere nødvendigt, fordi dit barn ikke vokser så hurtigt mere.

Dit barn kan nu drikke

• Når barnet er 1-2 år, kan det drikke af kop og gerne letmælk og vand
• Vigtigt: Barnet har ikke længere  brug for sutteflaske!
• Fra barnet er 2 år, kan det drikke skummetmælk, minimælk eller kærnemælk
• Vand fra vandhane (vandet skal ikke koges).

Gode fødevarer for barnet

• Masser af grød, gryn og brød hver dag  - ca. halvdelen skal være fuldkorn
• Frugt og grønsager hver dag  - både friske og tilberedte
• Kød, fjerkræ, indmad, æg og frisk  (dog ikke rovfisk). Vælg fx laks, sild, makrel, torsk, sej og rødspætter som pålæg og til den varme mad
• Kartofler, ris og pasta – variér og brug også gerne fuldkornsprodukter
• Syrnede mælkeprodukter af letmælkstypen
• Ost.

Hvor meget skal dit barn spise og drikke?

• Giv gerne dit barn 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider med fx brød, grønt, frugt eller yoghurt med havregryn
• Dit barns appetit kan svinge meget fra dag til dag – lad det selv bestemme hvor meget det kan spise
• Pres ikke barnet til at spise mere, end det selv har lyst til
• 3,5-5 dl (½ liter) mælk og syrnede mælkeprodukter om dagen.

VItamintilskud

• Giv dit barn dagligt tilskud af D-vitamin frem til 4 år. Sundhedsplejen anbefaler D-vit.10 mikrogram
• Har dit barn mørk hud eller tildækkede arme og ben om sommeren, skal du fortsætte med et dagligt tilskud af 10 mikrogram D-vitamin resten af barndommen.

Undgå følgende

• Begræns is, kager, slik og søde drikke som saftevand, juice, cola og lignende. Læs mere De officielle kostråd - Højst 5 håndfulde
• Begræns mængden af frugtyoghurt, drikkeyoghurt og kakaomælk på grund af sukkerindholdet, der tager appetitten fra hovedmåltidet og kan skade tænderne
• Giv ikke dit barn skyr, kvark, fromage frais, ymer, ylette og græsk yoghurt de første 2 år – fordi proteinindholdet er meget højt
• Børn under 3 år skal ikke spise store rovfisk som fx sildehaj, hellefisk, gedde, sværdfisk og tun (heller ikke dåsetun). Disse fiskearter ophober kviksølv i kødet
• Giv ikke dit barn nødder, peanuts, popcorn og stykker af rå, hårde grøntsager som fx gulerødder før det er ca. 3 år, da de er lette at få galt i halsen
• Giv ikke dit barn mere end 50 gram rosiner om ugen, da de kan indeholde svampegift
• Undgå riskiks – de indeholder stoffet uorganisk arsen, der kan være kræftfremkaldende i store mængder
• Giv kun det 1-2-årige barn kanel ved særlige, sjældne lejligheder, da et højt indtag kan give skader på leveren. ¼ tsk kanel til 1 spsk sukker er et passende blandingsforhold til kanelsukker på grød.

Her kan du finde mere information om madplaner og måltider

Mad til små - fra mælk til familiens mad

Mad til børn

Mad til barn på 1-3 år

Mad og måltider til småbørn

Gode mad- og måltidsvaner i familier med små børn

Sød balance

Gør spisetid til en hyggelig samlingsstund

Stemningen omkring spisebordet

• Spisevaner grundlægges tidligt gennem de oplevelser barnet får, når I spiser sammen
• Det er de voksne, der har ansvaret for at skabe den gode stemning
• Lad familien samles til mindst et måltid dagligt og sørg for, at der er tid nok
• Sørg for, at I som forældre er enige om, hvad der er et godt familiemåltid hos jer – men lad være med at diskutere det ved bordet
• Bliv ved bordet, vær til stede og deltag i samtalen – sluk fx for fjernsynet, sæt telefonen på lydløs og læg den væk

Når I spiser

• Vis og fortæl barnet tydeligt, at nu handler det om at spise
• Vær en god rollemodel
• Vis at de voksne selv kan lide maden
• Lad barnet spise med som en vigtig del af familien – men ikke som centrum
• De voksne bestemmer, hvad der skal spises – barnet bestemmer hvor meget
• Lad barnet sidde i fred og spise og lege lidt med maden – sig stop hvis dine grænser bliver overskredet
• Brug måltidet som en mulighed for at tale om dagen, der er gået Tænk praktisk:
• Det skal være nemt at rydde op bagefter. Voksdug, barneforklæde og plastikservice forebygger mange ærgrelser.
• Giv dit barn opgaver, der svarer til dets alder – fx hjælpe med at dække bord eller sende brødkurven rundt. Børn kan mere, end du tror og elsker at hjælpe til.

Go´morgenbord

• De fleste børn kan godt lide at dagens første måltid er overskueligt, trygt og velkendt
• Er forældrene stresset, påvirker det børnene – planlæg jeres morgen aftenen før
• Stå op i god tid
• Lad barnet sidde i fred og ro med maden
• Er dit barn en langsom starter med lille appetit om morgenen er lidt, men næringsrigt, (fx et stykke frugt og/eller et glas mælk), bedre end sød lokkemad
• Snak gerne om hvad der skal ske denne dag

Hyggemad

• Hyggemad er når man sidder sammen, spiser noget og har det rart
• Hyggemad behøver slet ikke være noget sødt
• Gør det til en vane, at det er mere groft og grønt end sødt og blødt
• Gør det sunde til en del af en hyggestund og en god oplevelse – fx:
  • Gulerodsstave
  • Frosne, grønne bønner (er sjove at spise)
  • Cherrytomater
  • Æblebåde
  • og dyp i sjove ting – avocadomos, A38 med paprika eller hvidløg, yoghurt med honning eller bananmos

Før aftensmaden

•  På dette tidspunkt er de fleste børn ved at være trætte og sultne
•  Et sultent barn bliver ofte irritabelt
•  Udfyld tiden før maden er klar med lidt at gnave i – fx lidt af grønsagerne fra aftenens måltid

Børn er født kræsne

• Det er naturligt, at dit barn er skeptisk over for ny mad
• Smag udvikles gennem eksperimenter – lad dit barn undersøge maden, pille ved maden, snuse til den, smage på den, lege med maden
• Jo flere ting dit barn har smagt i løbet af de første par år, jo nemmere bliver det at prøve nye retter senere hen
• Det er nemmest at få næringsstoffer nok, hvis man kan lide mange ting

Prøv nye ting

• De fleste familier oplever perioder, hvor deres barn ikke vil spise bestemte madvarer
• Giv dit barn alle dele af maden – hver gang, den bliver serveret.
• Lad gerne barnet spytte maden ud igen, hvis det ikke kan lide smagen
• Lad være med at gøre et stort nummer ud af det, men servér den nye, fremmede ting gentagne gange – gerne et par gange om ugen
• Det er helt almindeligt, at mindre børn skal smage nye ting 8-12 gange, før de lærer at holde af smagen – nogle skal endda bruge endnu flere forsøg.

Men det lykkes som regel!

Sådan går det nemmere

• Sørg for at barnet er sultent, når I skal spise
• Lav mad til hele familien uden særlige hensyn til barnet.
• Tilbyd ikke ’særforplejning’, men vær sikker på, at der i hvert fald er èn madvare på bordet, som barnet kan lide
• Lov aldrig lækkerier som belønning for at spise maden
• Server maden i små skåle så barnet selv kan vælge til og fra
• Husk: Der sker ikke noget ved, at dit barn springer et måltid over

Om de signaler, du kender

• Vis, at I voksne selv glæder jer til at spise den lækre mad – lav gode madlyde som ’uhmm’ og ’ahh’
• Skab en god stemning omkring spisebordet
• Barnet fornemmer hurtigt, hvis en af de voksne synes, det er en sur pligt at spise sund mad
• Hvis mor fx ikke er vild med fisk, kan far og barn nyde fisk, når mor ikke er hjemme
• Serverer du vand eller mælk til dit barn, så drik det samme selv
• Lad være med at tale om barnets appetit og spisevaner ved bordet – snak om alt muligt andet hyggeligt
• Underhold ikke andre om dit barns spisevaner

Når dit barn går i børnehave, sker der meget i barnets udvikling

• Barnet begynder for eksempel at blive renlig, og I vil opleve, at jeres barn begynder at "løsrive" sig lidt mere fra far og mor, nu hvor dets verden bliver endnu større, jo ældre det bliver.
• Jeres barns sprog udvikler sig og barnets selvstændighed bliver tydeligere - hvordan det støttes kan sommetider være svært. 

Dit barn er måske allerede blevet storesøster eller storebror, eller er på vej til det. Der kan melde sig mange spørgsmål om søskende reaktioner og hvordan man håndterer det bedst som forælder. Få råd og vejledning hos sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl, om hvordan du skal håndtere det. 

Hvis barnet ikke udvikler sig helt som forventet, eller hvis du/I er usikre på, hvordan I skal tackle nogle vanskelige situationer med jeres barn, så er I meget velkomne til at kontakte sundhedsplejen. Vores sekretær vil sørge for, at jeres sundhedsplejerske kontakter jer.

Red Barnets anbefalinger for skærmtid

Hvor mange timer bør dit barn højst bruge foran en skærm?

De 0 – 3-årige

• Særligt for de mindste børn er det vigtigt, at tiden foran skærmen ikke bliver for omfattende.
• Forskning viser, at 0 – 2-årige børn får meget lidt ud af at se tv og spille computerspil.
• Selvom tabletspillene kan fås i et utal af varianter, gavner de sjældent motorikken, kreativiteten og sprogindlæringen ligeså godt, som fysisk leg gør.
• Red Barnet anbefaler maks. 35 minutters skærmtid i hverdagen for 3-årige og eventuelt lidt mere i weekender og ferier.
• Når der er tale om helt små børn, bør du på forhånd forklare reglerne klart og begrunde dem.

De 4 – 7-årige

• Børn på 4 – 7 år bør selv være med til at lave regler for onlinetid. På den måde føler barnet sig hørt, og det vil have lettere ved at overholde reglerne.
• Reglerne kan handle om, hvilke typer af spil der må spilles, på hvilke tidspunkter af dagen der må spilles og i hvor lang tid.
• Hvis du vil tjekke, hvilke apps og hjemmesider dit barn har benyttet, så gør det sammen med barnet.
• Også i denne aldersgruppe bør skærmtiden begrænses, så dit barn ikke udvikler en alt for stillesiddende adfærd.
• Forskere anbefaler mellem 30 og 60 minutters skærmtid i hverdagene og eventuelt lidt mere tid i weekender og ferier til børn i denne aldersgruppe.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, juni 2022:

• Lad ikke dit barn sidde med en skærm lige inden puttetid
• Sørg for at dit barn laver andet end at se skærm i løbet af dagen
• Lav ting med skærmen sammen med dit barn
• Snak sammen om reglerne for brug af skærm i jeres familie og lad aftalerne gælde både børn og voksne
• Tænk over hvordan du som forælder bruger skærmen, når du er sammen med dit barn. 
• HUSK du er rollemodel

Beskyt barnet mod ulykker fra fødslen

Som forælder kan man gøre meget for at forebygge ulykker hos børn.

• I kan børnesikre jeres hjem og de nære omgivelser.
• Desuden kan I reducere risikoen, for at jeres barn kommer ud for en ulykke, ved kun at købe produkter, der opfylder gældende sikkerhedskrav.
• Generelt: Hvis ikke I allerede har anskaffet jer en eller flere røgalarmer til hjemmet, er det en god anledning til at få det gjort.

Køb sikkert udstyr

• Det gøres bl.a. ved at lave en sikker indretning af puslepladsen og ved at købe sikkert udstyr som fx barnevogn, seng og autostol.
• Undersøg produkternes sikkerhed, og rådfør dig med forretningens personale, før du bestemmer dig.

Læs mere om sikre produkter:

På www.forbrug.dk, www.taenk.dk  og på www.sikkerhedsstyrelsen.dk

Når du vil gøre dit hjem sikkert for dit barn:

Gennemgå boligen rum for rum.

Fjern farlige genstande og gennemgå jeres hjem, mens børnene er små og i takt med, at de vokser og kan flere ting.

Flest ulykker sker i hjemmet

• Hvert år kommer ca. 2.000 børn under 1 år på skadestuen, mens ca. 31.000 børn i alderen 1-4 år må på skadestuen pga. uheld eller ulykker.
• For små børn sker ulykker oftest i hjemmet, i haven eller på gårdspladsen. Statistisk set er ulykker den største trussel mod barnets helbred.

Derfor bør små børn aldrig lades uden opsyn af voksne.

Børn har brug for at afprøve og udforske sine omgivelser

• Børn skal have spænding og udfordringer. De skal også have mulighed for at lære af egne fejl. Som forældre skal man forhindre, at børnene udsættes for alvorlige ulykker.
• Ulykker kan forebygges ved at give barnet sikre omgivelser. Så kan barnet udvikle sig i sit eget tempo og med den nysgerrighed, der hører med.
• Børn udvikler sig hurtigt. De fleste ulykker hos små børn sker, når de lærer noget nyt, og de voksne ikke er forberedt på det. Når små børn begynder at kravle og gå, har de endnu ikke fuld kontrol over deres bevægelser.
• De har ikke fuld balance i kroppen, og de kan ikke bedømme afstande, hvilket øger risikoen for ulykker.

Eksempler på når det kan gå galt

• Børn i kravlealderen kan pludselig finde ud af at komme op ad en trappe, med risiko for voldsomme fald
• Børn indtil 2 år undersøger alt det, de finder på gulvet og på bordet ved at putte det i munden. Det giver risiko for, at barnet bliver kvalt eller forgiftet af fx cigaretter eller medicin, der står fremme.

Skab sikre rammer for dit barn

Du kan læse mere her Små børns Sikkerhed og Giftlinjen

Sundhedsplejen tilbyder et hjemmebesøg til de børn, der passes i eget hjem. Hvis du/I har valgt, at dit barn ikke skal i dagpleje eller vuggestue, vil der måske opstå spørgsmål i forhold til barnet, som du og din partner kan have brug for at få svar på

Det kan f.eks. være spørgsmål om

• Barnets søvn og uro
• Hvordan man passer sit barn, når barnet er sygt
• Hvornår barnet bliver renligt
   

I denne periode af barnets liv er der meget, som barnet skal lære

• Fx begynder barnet at undersøge, hvad det må, og hvad det ikke må.
• Barnet kan blive meget ked af at få et "nej".
• Som forældre kan man blive i tvivl, om hvordan man skal hjælpe barnet, når det bliver ked af det
   

I de første år vil dit barn få flere tænder, barnet udvikler sit sprog, og barnet gør sig flere  erfaringer med at bruge sin krop. Hvis ikke alt går som det skal, er der også mulighed for at få kontakt med tandplejen, talepædagog eller med motorikterapeuten i kommunen
Du kan altid kontakte sundhedsplejen telefonisk for råd og vejledning. Ring til vores sekretær, så vil hun hjælpe dig med at få kontakt til den sundhedsplejerske, der besøgte jer i det første år af barnets liv.

Når dit barn er i vuggestue, dagpleje eller børnehave er der flere fagpersoner, der vil medvirke til, at dit barn følger sin normale udvikling. Nogle børn har brug for lidt ekstra støtte, hvis ikke de følger deres normale udvikling. Det vil gavne barnet, at støtten starter så hurtigt som muligt, hvis ikke det lige går, som forventet

• Du/I vil altid få at vide, hvis dit barn har brug for ekstra støtte og opmærksomhed
• Du/I skal give samtykke til at de fagprofessionelle fx talepædagog, motorikterapeut, eller sundhedsplejersken bliver inviteret med til møder der handler om dit barn.