Skolebørn 6-15 år

Skolen er en af de rammer, hvor sundhed skabes, og hvor dit barns sundhed har betydning for trivsel og læring.

Derfor tilbyder sundhedsplejersken på dit barns skole at støtte op om dit barns sundhed og trivsel sammen med skolens øvrige personale. 

Se mere om, hvad vi tilbyder i menuen nedenfor. Vi har også samlet lidt gode råd vedrørende dit barns sundhed i nedenstående menu. 

Sundhedsplejen tilbyder

Sundhedsplejens skolearbejde omfatter følgende:

  • 0. klasse:  Indskolingsundersøgelse og samtale med forældre
  • 1. klasse: Sundhedssamtale og funktionsundersøgelser med forældre 
  • 3. klasse: Sundhedssamtale og funktionsundersøgelse
  • 6. klasse: Sundhedssamtale og funktionsundersøgelse
  • 9. klasse: Udskolingsundersøgelse og sundhedssamtale.

Vi sætter pris på, at du som forælder deltager i 0.- samt 1.klasse.
 

Hvad indeholder undersøgelserne?

  • Indskolings- og udskolingsundersøgelse omfatter: Højde, vægt, synstest og høreprøve samt for 0. klasse motorisk screening
  • Funktionsundersøgelsen omfatter: Højde, vægt, synsprøve og evt. høreprøve
  • Sundhedssamtalen foregår individuelt, men kan også foregå i grupper. Sundhedssamtalen tager udgangspunkt i barnets / den unges trivsel i skole, fritid og hjem. Efter behov drøftes f.eks kammeratskab, pubertet, at være teenager, med mere.

Desuden kan sundhedsplejen tilbyde:

  • Sundhedspædagogiske aktiviteter (i samarbejde med lærerne):
    • Undervisning i sund kost
    • Undervisning i håndhygiejne
    • Undervisning i kammeratskab
    • Undervisning i pubertet
    • Undervisning i rygeforebyggelse 
    • Undervisning i seksuel sundhed
    • Undervisning om alkohol og stoffer.
       
  • Tilbud til elever med særlige behov: 
    • Flere sundhedssamtaler og eventuelt flere funktionsundersøgelser.

 

Kontakt din sundhedsplejerske

  • Alle skolerne i Ballerup kommune har tilknyttet en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken har kontor på skolen. Sundhedsplejersken er på skolen på bestemte dage.
  • Se i nedenstående liste over skolerne i Ballerup kommune, hvornår sundhedsplejersken træffes på dit barns skole.
  • Du vil  kunne komme i kontakt med sundhedsplejersken også på de dage, hvor hun ikke træffes på skolen.
  • Ring og læg en besked på hendes tlf. svarer, så vil hun kontakte dig så hurtigt som muligt.

Navn/titel/område

 Telefon nummer mail
     
Maria Bjørking, leder af Sundhedsplejen 4477 3948 mlbj@balk.dk
Tine Iversen, faglig udvikler/souschef 4477 3946 tiiv@balk.dk
     
Ballerup Ny skole    
Lillian Mørch 4477 3816 ian@balk.dk
     
Baltorpskolen    
Afd. Rugvænget: Herle Jensen  4477 3897 rle@balk.dk
Afd. Rugvænget: Melissa Bruun 4477 3097 mebr@balk.dk
Afd. Grantoften: Charlotte Palmkvist

4011 1829

chae@balk.dk
Hareskovens Lilleskole    
Annette Lunde Hansen 4477 3947 hla@balk.dk
     
Hedegårdsskolen    
Bettina Thomsen 4477 3865 bat@balk.dk
Mette Winsløv 4477 3863 mca1@balk.dk
     
Kasper skolen    
Pernille Hageman 4477 3868 pej2@balk.dk
     
Michael Skolen    
Lillian Mørch 4477 3816 ian@balk.dk
     
Måløvhøj Skole    
Afd. Måløv: Pernille Hageman 4477 3868 pej2@balk.dk
Afd. Måløv: Sanne Lærke Rosing 4477 3899 sanr@balk.dk
Afd. Østerhøj: Karen Petersen 4477 3866 kap@balk.dk
Afd. Østerhøj: Anne Sandal Mark 4477 3862 anm5@balk.dk
Skovlunde Skole    
Afd. Skovlunde Syd: Anne Thrane 4477 3807 tra@balk.dk
Afd. Skovlunde Syd: Rigmor Riis Gjesing 4477 3864 rigg@balk.dk
Afd. Skovlunde Nord: Ulla Schouenborg  4477 3889 hou@balk.dk
Ordblinde Instituttet: Malene Stisen 6122 0831 mst6@balk.dk
Afd. Skovlunde Nord: Malene Stisen 6122 0831 mst6@balk.dk
Skovvejens Skole    
Afd. Skovvejen Øst: Karen Petersen 4477 3866 kap@balk.dk
Afd. Skovvejen Øst: Annette Lunde Hansen 4477 3947 hla@balk.dk
Afd. Skovvejen Vest: Inger Hallgren Bünger 4477 3869 inbn@balk.dk
Thomas Skolen    
Mette Winsløv 4477 3863 mca1@balk.dk

Unity skolen

 Inger Hallgren Bünger

 

4477 3869

 

inbn@balk.dk

Børn & søvn

Børns søvnbehov er meget forskelligt og behovet ændrer sig med barnets alder. Det er vigtigt for barnets vækst, immunforsvar og udvikling, at barnet får den søvn, det har brug for.

  • For lidt søvn påvirker børns læring
  • For lidt søvn påvirker børns mentale trivsel
  • Der er en sammenhængen mellem for lidt søvn og overvægt.

Det er derfor vigtigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn.
 

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

  • Børn i 7-12 års alderen skal have 9-11 timers søvn
  • Børn i 13-18 år skal have 8-10 timers søvn.
     

Hvad er nok søvn?

  • Hvis ikke barnet er veludhvilet, vågner af sig selv og er klar til sin skoledag er det tegn på, at barnets søvnmængde ikke er tilstrækkelig, eller at barnet har en dårlig søvnkvalitet, altså ikke sover godt og tilstrækkeligt
  • Hvis ikke barnet kan være aktiv i sin hverdag og er glad for sine aktiviteter, kan det være tegn på, at barnet ikke har fået den nødvendige energi fra søvnen.

 

 

Madpakke i skolen

Børn der går i skole spiser omkring halvdelen af deres daglige mad, mens de er væk fra hjemmet.
Derfor har det stor betydning for børnenes sundhed og trivsel, hvad de spiser i skolen.
Sund, mættende og lækker mad er med til at give børnene appetit på en god og lærerig skoledag.

Brug tid på madpakken til dit barn - den er vigtigere, end du måske tror:

  • Som forælder er det vigtigt, at du laver en sund og varieret madpakke til dit barn.
  • Du kan følge de kost råd, der er for sund mad, og kigge efter Nøglehulsmærket på dine madvarer. Læs mere om Nøglehullet.
  • Nogle børn springer madpakken over og har ikke lyst til at spise deres madpakke. Det er ofte fordi børnene synes den er "kedelig".
  • Børn kan godt lide, at der er noget nyt i madpakken en gang i mellem. 
  • Børn kan godt lide, at der er lidt forskelligt i madpakken f.eks. lidt vindruer, nødder og gulerodsstave.
     

Tal jævnligt med dit barn om indholdet i madpakken

  • Det er vigtigt, at du taler med dit barn, om hvad det kan lide, så det får lyst til at spise en sund madpakke.
  • Børn bliver inspireret af hinandens madpakker og børns smag skifter i løbet af deres opvækst.
  • Når du er åben overfor barnets nye ønsker til en sund madpakke, undgår du, at barnet ikke "gider at spise sin madpakke".

Vil du vide, hvordan du køber sunde madvarer til dit barns madpakke?

Du kan kigge i forretningerne efter et mærke kaldet:  Nøglehullet (spørg eventuelt i supermarkedet, hvor du finder varene).

Nøglehullet er Miljø- og Fødevareministeriets officielle ernæringsmærke, der på en enkel og synlig måde gør det nemmere at finde de sundere fødevarer og madretter, når du handler.

Fødevarer og madretter med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre, og derfor gør Nøglehullet det nemmere at vælge sundere mad, og det bliver nemmere at leve efter de officielle kostråd i hverdagen. Nøglehullets fire budskaber er:

  • Spar på fedt
  • Spar på sukker
  • Spar på salt
  • Spis flere kostfibre og fuldkorn

gode råd og lækre opskrifter til dit barns madpakke.
 

Madvaner

  • Det gør det nemmere for barnet, hvis alle i familien spiser sundt. At ændre vaner er bedst at gøre sammen i familien.
  • HUSK at I som forældre er rollemodeller for jeres børn, hvis ikke I allerede spiser sundt og varieret, så prøv at ændre lidt ad gangen, når I vælger de sunde madvarer.
     

Tilberedning

  • Husk at maden skal være lækker, når madpakken åbnes i skolen
  • Fra madpakken bliver lavet, til den bliver åbnet, går der måske ½ døgn
  • Maden i madpakken skal være pakket godt ind, så den ikke bliver for tør eller for fugtig
  • Brug en god madkasse eller Witawrap (plastfolie) og madpapir til at pakke maden ind
  • Opbevar madpakken i køleskab indtil den skal spises eller medbringes i skolen.
     

Vigtigt:

  • Slik og kager hører ikke hjemme i en madpakke
  • Når børn ikke spiser deres madpakke, bliver de sultne og begynder at småspise for eksempel kager, pizza eller snacks. Det er ikke sund mad
  • Hvis barnet småspiser istedet for at spise et måltid (morgenmad, frokost og aftensmad) får barnet ikke nok energi og næringsrig kost
  • Usund mad dækker ikke barnets energi behov. Det vil gå ud over barnets aktivitet og læring og det vil nemt føre til overvægt.

Dit barns trivsel

Oplever du, at dit barn er ked af det, nervøs, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet?

  • De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. én ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv
  • Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.

 

Tegn på, at dit barn trives:

  • Når et barn og en ung trives, er der for det meste overskud hos barnet, og det er præget af vitalitet i hverdagen
     
  • Børnene/de unge har selv en oplevelse af, at de kan bidrage med noget i deres fællesskab og i familien
     
  • De er afslappede og har følelsen af, at de kan magte de opgaver, de bliver stillet overfor. De føler, at de er med i det, der sker omkring dem og at de hører til i deres klasse og i deres familie. De har et godt forhold til deres venner og til deres familie
     
  • Når et barn har en positiv mental sundhed, øger det barnet/den unges indlæring.
     

Hvem kan du tale med, hvis dit barn ikke trives?

  • Hvis du ser, at dit barn er begyndt at virke trist, trækker sig fra venner og familie og måske føler sig udenfor eller ensom, kan du kontakte skolesundhedsplejersken eller en lærer
     
  • Et barn eller en ung skal ikke være ked af det eller føle sig udenfor fællesskabet i længere tid. Det er vigtigt, at barnet og den unge har en god relation til sine forældre og til deres kammerater
     
  • På skolen er alle fagpersoner interesseret i, at et barn trives og har det godt i deres skoletid
     
  • I kommunen er der også hjælp at hente, hvis der er sket ændringer i familien, som påvirker barnets trivsel.

 

Trafiksikkerhed

  • Få trafiksikre råd der passer til dit barns alder www.rådetforsikkertrafik.dk, og læs mere om:
     
    • Når dit barn er 5-6 år, kan du lære dit barn at krydse vejen selv. Se, hvordan du gør dit barn trafiksikker, når I skal cykle til skole eller ud i trafikken 
       
    • Når dit barn er 7-9 år, kan du træne skolevejen med dit barn, se øvelser på hjemmesiden. Se også, hvilke regler der er for løbehjul og rulleskøjter
       
    • Når dit barn er 10-12 år, er det også vigtigt, at du følger med i, hvordan dit barn gebærder sig i trafikken
       
    • Når dit barn er 13-16 år har det den alder, hvor flest skolebørn kommer til skade i trafikken. Læs hvilke råd, der er både til teenagers og jer som forældre på ovenstående link. Det er vigtigt, at I kan tale sammen om sikker trafik.

Teenager

Som teenager har du nået en alder, hvor du selv kan tage stilling til beslutninger, der påvirker dig og din sundhed.

På denne side kan du søge oplysninger, råd og vejledning om nogle af de emner, der måske optager dig og mange af dine venner eller klassekammerater. 

 

Har du spørgsmål, som du ikke kan spørge om derhjemme?

Du kan altid tage kontakt til sundhedsplejersken på din skole, hvis du har behov for at tale med en voksen. Sundhedsplejersken har viden om unges trivsel, og vil kunne tale med dig, hvis du ikke trives.

Kender du én, som du er bekymret for, kan du også tale fortroligt med sundhedsplejersken om dette.

Find kontaktoplysninger til din sundhedsplejerske på denne side. 

 

Du kan også få hjælp ved at kontakte forskellige telefonlinjer:

  • Børnetelefonen (den er også for forældre). Du er altid 100% anonym. Du kan sms'e, ringe eller chatte. 
     

Vil du vide mere om digital mobning, f.eks mobning på telefonen eller på nettet? Eller har du spørgsmål om skilsmisse? Du kan kontakte Børns Vilkår, som både har mmuligheder for børn og forældre.

Har du spørgsmål om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet eller andre emner?

Kontakt til  Hvad du kan bruge organisationen til
www.sexlinien.dk Anonym rådgivning via chat, telefon eller brevkasse om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet. 
Klinik for kønssygdomme, Bisbebjerg Hospital Klinikken er åben for alle, og du behøver ikke tidsbestilling eller henvisning
LGBT Rådgivningen Tal anonymt med en medarbejder fra LGBT Danmarks rådgivning.  LGBT+-rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer
Minoritetsetniske LGBT personer. Sabaah.dk tilbyder rådgivning målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund, som enten har LGBT+ status eller på andre måder tumler med tanker og følelser knyttet til seksuel orientering og/eller kønsidentitet
Sex og Samfund Sex og Samfunds præventions- og rådgivningsklinik er et anonymt og gratis tilbud til dig
moedrehjaelpen.dk Rådgivning og vejledning til gravide og børnefamilier i sårbare og udsatte situationer
www.abortlinien.dk uventet graviditet, abort, tiden efter aborten
Brydtavsheden.dk hvis du, eller en du kender, har været udsat for vold, trusler, stalking eller overgreb
Landsorganisation af Kvindekrisecentre hvad du kan gøre, hvis du er udsat for vold eller stalking
Handisex hvor du og evt. partner lever med et handicap, og gerne vil have hjælp til sex ud fra jeres behov
Ungerådgivningen Ballerup Kommune har brug for en fortrolig snak om det, der er svært
Headspace Ballerup vi taler om de emner, som du har brug for, at vi taler om
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade hvis du fx er i tvivl om at du har en spiseforstyrrelse eller selvskade
Dedrikkerderhjemme.kk.dk har brug for at snakke med nogen  at bo i et hjem med alkohol- eller stofproblemer.

    Samarbejdet om dit barns sundhed

    • Sundhedsplejersken er interesseret i at samarbejde med forældre og lærere, da I er omkring barnet i hverdagen
    • Sundhedsplejersken arbejder tæt sammen med andre faggrupper på skolen
    • Sundhedsplejersken eller andre indhenter dit samtykke til det
    • Sundhedsplejersken indhenter generelt forældres samtykke ved barnets ind- og udskolingsundersøgelse og ved skoleskift
    • Sundhedsplejersken har tavshedspligt og arbejder under sundhedsloven.

    .

     

    Skærmtid - For forældre

    Hjælp dit barn med at finde en god balance

    Børns samværsformer har forandret sig med de digitale medier, og det er vigtigt, at du ikke spænder ben for dit barns sociale liv, bare fordi det foregår gennem digitale platforme.

    Samtidig er det vigtigt, at dit barn har et fysisk aktivt liv og ikke isolerer sig med digitale medier.

    Læs mere om

    • At opsætte klare regler for dit barns digitale medieforbrug
    • Tips til at undgå konflikter med dit barn om skærm- og medietid
    • Hvor mange timer om dagen dit barn højst bør sidde bag en skærm.
       

    Sådan kan du finde en balance mellem online- og offlinetid sammen med dit barn:  

    • Onlinetid til både underholdning og læring
    • Hvornår tager onlinetiden overhånd? Det findes der ikke et entydigt svar på. Men det handler ikke så meget om timer og minutter foran skærmen, som det handler om kvaliteten af onlinetiden. Der findes underholdningsorienteret og indlæringsorienteret onlinetid
    • Det er en god idé at tale med dit barn om, at tabletten eller computeren skal bruges til andet end underholdning. Der findes spil, hvor børn kan lære om tal og bogstaver, udfolde deres kreative evner, eller de kan gennem onlinekommunikation styrke deres sociale kompetencer. Børn på 7 – 11 år er motiverede for at lære. I kan for eksempel aftale, at halvdelen af onlinetiden kan bruges til underholdning og afslapning og den anden halvdel på læring, som interesserer dit barn.
       

    Sæt grænser - konstruktivt

    • Det er godt at sætte grænser for dit barns onlinetid, og det er især vigtigt at gøre, hvis dit barn begynder at isolere sig fra omverdenen og prioriterer de digitale medier frem for skole, venner og fysiske aktiviteter
    • Men sæt grænser på en konstruktiv måde: Sig til i god tid, når dit barn skal lægge computeren, tabletten eller mobilen fra sig. Og husk, at et forbud altid skal følges op af en anvisning. Når du beder dit barn om at gå offline, skal du have et godt forslag til en offline-aktivitet parat – for eksempel en bog, I kan læse sammen eller en leg, I kan lege sammen.
       

    Er dit barn afhængig?

    • Det er nyttig viden for både børn og voksne, at man kan blive afhængig af de lykkehormoner, der bliver udløst i hjernens belønningscenter, når man spiller spil eller kommunikerer med andre på digitale medier
    • Du kan tale med dit barn om, at selvom det kan give en dejlig følelse i kroppen at gennemføre et computerspil, så er det ikke godt at blive afhængig af noget. For så kan det ende med, at man ikke tænker på andet end computerspil, får svært ved at sove om natten og glemmer at lege med sine venner
    • Hvis du er bekymret for, om dit barn er ved at udvikle 'afhængighed' af et spil, bør du først og fremmest sætte dig ind i spillets opbygning og regler. Så kan du lettere sætte dig i barnets sted og starte en meningsfuld dialog om, hvad der sker i spillet, samt lave gode regler for, hvor meget der må spilles osv. Viden er det bedste værktøj til at vurdere, om dit barns digitale vaner er sunde eller problematiske.

    Tænk over dine egne onlinevaner

    • Hvis I har regler for, at dit barn ikke må være på nettet på bestemte steder eller tidspunkter fx under aftensmaden eller når I kører bil, så husk også selv at overholde reglerne
    • Det kan også være en god idé at italesætte, hvad du bruger nettet til. 'Nu bruger jeg lige telefonen til at finde ud af, hvordan vi finder hen til biografen' eller lignende. Så får dit barn en fornemmelse af, at digitale platforme ikke kun er til underholdning, men også praktiske formål.

    Multitasking er ikke sundt

    • Mange teenagere ser tv, laver lektier og tjekker sms’er på én gang. Grunden til, at mange finder det rart at multitaske er, at det giver en følelse af at være i centrum. Men menneskets hjerne er ikke beregnet til at lave flere aktiviteter på samme tid. Forskning viser faktisk, at multitasking kan medføre stress og ødelægge korttidshukommelsen. Det er derfor en god idé at tale med dit barn om det, inden problemet opstår.

    Regler for tid og sted

    • Hvor mange timer bør dit barn højst bruge foran en skærm?
      • Der er lidt forskellige anbefalinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen, vi refererer her fra RedBarnets hjemmeside:
        • De 7 – 10-årige: Nogle børn får i 9 - 10-årsalderen deres første mobiltelefon, og det giver mulighed for langt mere skærmtid. Derfor er det vigtigt, at du og dit barn sammen laver regler for mobil/onlineforbruget, så der også er tid til fysisk aktivitet. Når I laver reglerne sammen, er der større sandsynlighed for, at dit barn vil overholde dem. Børn i denne aldersgruppe begynder at begå sig på sociale medier og bliver fortrolige med flere underholdningsprægede spil og apps
        • I kan sammen lave regler for, hvor lang tid dit barn må bruge på henholdsvis underholdningsorienteret skærmtid og indlæringsorienteret skærmtid om dagen – for eksempel 50/50. Skærmtiden for denne aldersgruppe bør ifølge forskere ligge et sted mellem en og to timer dagligt. Undersøgelser viser, at børn, som dagligt sidder 3 – 5 timer foran skærmen, har tendens til overvægt. Samtidig kan forbruget gå ud over det 'fysiske' sociale netværk.

     

    Børn og sikkerhed på nettet

      Til forældre:

    •  Din Digitale Vejviser er for dig, der har børn på 7 – 11 år. 
    • Hvis ikke det allerede er sket, begynder dit barn snart at skrive med vennerne, chatte med modspillerne og interessere sig for sociale medier
    • Dit barns digitale færden skaber gode muligheder for kvalitetstid i familien, men det kan også skabe bekymringer
    • Forældre kan føle sig utilstrækkelige til at guide deres børn digitalt, fordi børn ofte er mere teknisk kyndige.

    Men dialog er vigtigere end teknik.

    • Ligesom i trafikken har børn behov for forældre, som holder dem i hånden, viser vej og lærer dem at styre uden om farerne. Det er blandt andet det, Din Digitale Vejviser handler om:
      • Hvad der er uegnet for børn
      • Digitale børnelokkere
      • Privatliv på nettet
      • Konflikter på nettet
      • Digital mobning

    Børn og Overvægt

    Sundhedsplejersken på skolen har en regelmæssig kontakt til børn og unge og er uddannet til at arbejde med børns vægtudvikling.

    Sundhedsplejersken møder første gang barnet og dets forældre ved en indskolingsundersøgelse (lovbestemt) og slutter med de lovpligtige undersøgelser i udskolingen 8./9.klasse
     

    Hvordan arbejder sundhedsplejersken med et svært emne som overvægt

    • Sundhedsplejersken tager udgangspunkt i barnets trivsel. Ved undersøgelserne har sundhedsplejersken mulighed for at vurdere og drøfte barnets og den unges sundhed og samtidig tilbyde vejledning til såvel barn som jer som forældre
    • Højde- og vægtudvikling er en vigtig del af skolesundhedsplejens forebyggende arbejde. Hvis sundhedsplejersken opsporer en begyndende overvægt hos et barn vil hun derfor tilbyde en særlig vejledning til barn og  til jer som forældre 
    • Udover vejledning i forbindelse med overvægt hos barnet, vil sundhedsplejersken vurdere, om der er behov for yderligere bevægelsesindsats, f.eks. vil hun henvise til foreningen Jump4Fun
    • Sundhedsplejersken arbejder ud fra en sundhedspædagogisk tilgang, hun har fokus på ressourcer og styrker hos barnet og vejleder hele familien i at få og fastholde sunde spise- og bevægelsesvaner.
       

    Flere kan arbejde sammen om at stoppe udvikling af overvægt
    Ofte skal hjælpen findes hos flere fagpersoner, der arbejder sammen om at stoppe den negative vægtudvikling. Både skole, kommune og praktiserende læge kan medvirke til en god vægtudvikling.
     

    Ekstra overvægts-indsats
    Udover samtaler hos skolesundhedsplejersken vil børn med moderat til svær overvægt og barnets forældre blive tilbudt en særlig støtte i en periode: To sundhedsplejersker med særlig erfaring med overvægt hos børn og unge tilbyder 3 ekstra familiesamtaler, som herefter følges op hos skolesundhedsplejersken igen. 

     At bremse udvikling af overvægt hos et barn er som regel en lang proces, som foregår i familien i et samarbejde med sundhedsplejersken og evt. øvrige samarbejdspartnere.
     

    Ophold på julemærkehjem

    • Somme tider kan et ophold på et julemærkehjem være et godt supplement til indsatsen mod udvikling af overvægt
    • Efter opholdet er det vigtigt, at barn, familie og kommunen/sundhedsplejersken fortsætter med at støtte de nye sunde vaner langt ind i fremtiden
    • For nogle børn kan den bedste støtte til et vægttab være at få et skift fra hverdagen
    • Et 8 ugers ophold på et julemærkehjem kan give barnet og jer som forældre ny inspiration til ændringer af vaner
    • Et  ophold på julemærkehjem kan lige netop være den start, der skal til, for at få en ny måde at leve sundt på
    • Forholdet til kammerater og skole kan få en pause, imens vægttab og bedre trivsel er i fokus for barnet
    • Forældre vil blive inddraget løbende og få nye redskaber til, hvordan I kan fastholde de sunde vaner i familien fremover 
    • Du skal vide, at de fleste børn har haft glæde af et ophold på et julemærkehjem
    • Her er der et andet fokus på kammerater, samvær, bevægelse og kost i helt andre nye rammer
    • De nye rammer kan medvirke til, at barnet får mere energi og mod på de nødvendige forandringer.
       

    Besøg evt. et julemærkehjem, før beslutningen træffes
    Beslutningen om julemærkehjem kan være svær. Derfor er det en god idé først at komme til et informations møde på julemærkehjemmet, for at få et indtryk af stedet og personalet.

    Efter en samtale med personalet kan man som forældre kontakte egen læge for at ansøge om et ophold.

    • En nyere evaluering af børn, der har været på  julemærkehjem viser, at børnene føler sig sundere, får bedre selvværd og taber sig mere end før de kom afsted.
    • Når forældre og den kommunale sundhedsplejerske støtter op om barnet er det nemmere for barn og forældre at holde fast i de nye vaner, når barnet er hjemme igen.

    Du kan kontakte sundhedsplejersken på dit barns skole, hvis du vil tale mere om et ophold på  julemærkehjem er noget for dit barn
     Læs mere om børn og overvægt.  

    Lus

    Har dit barn lus? Få nogle gode råd her.

    • Undersøg dit barn jævnligt helst én gang om ugen og altid ved henvendelse fra skole eller institution
    • Hvis dit barn har lus skal hele familien undersøges, men kun personer med lus skal behandles
    • Følg nøje anvisningerne for den metode du vælger
    • Vær sikker på dit barn ikke har lus, når det sendes i skole eller institution igen
    • Vælger I at kæmme jeres barn skal der kæmmes hver 2. dag i 14 dage
    • Vælger i godkendte lægemidler  skal brugsvejledningen følges
    • Hvis behandlingen ikke virker bør man skifte til anden metode. Kontakt evt. din sundhedsplejerske
    • Vejledning om behandling af lus i flg. Sundhedsstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet 

    Sol & sommer

    3 Gode råd

    • SIESTA - Giv solen en frokostpause mellem 12 - 15 . Find skygge i dette tidsrum. 
    • SOLHAT - Undgå at dit barn bliver  skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest. 
    • SOLCREME - Husk altid at smøre dit barn ind i solfaktor. Efter badning og aftørring skal der der smøres igen. 

    Du kan få flere gode råd her: www.skrunedforsolen.dk 

    Husk at dit barn skal have ekstra væske, når det er varmt.

    Kontakt Sundhedsplejen

    Platanbuen 1
    2750 Ballerup

    Træffes på:
    hverdage mellem 13-14

    Tlf.: 4477 38 94
    sundhedsplejen@balk.dk