Skolebørn 6-15 år

Skolen er en af de rammer, hvor sundhed skabes, og hvor dit barns sundhed har betydning for trivsel og læring.

Derfor tilbyder sundhedsplejersken på dit barns skole at støtte op om dit barns sundhed og trivsel sammen med skolens øvrige personale.

Se mere om, hvad vi tilbyder i menuen nedenfor. Vi har også samlet lidt gode råd vedrørende dit barns sundhed i nedenstående menu.

Sundhedsplejen tilbyder

Sundhedsplejens skolearbejde omfatter følgende:

0. klasse: Indskolingsundersøgelse med deltagelse af forældre
2. klasse: Eleverne ses i små grupper
4. klasse: Individuelle sundhedssamtaler
6. klasse: Individuelle sundhedssamtaler
8. klasse: Udskolingsundersøgelse og sundhedssamtale.

Hvad indeholder undersøgelserne?

Indskolings- og udskolingsundersøgelse omfatter: Højde, vægt, synstest og høreprøve samt for 0. klasse motorisk screening
Funktionsundersøgelsen omfatter: Højde, vægt, synsprøve og evt. høreprøve
Sundhedssamtalen foregår individuelt, men kan også foregå i grupper. Sundhedssamtalen tager udgangspunkt i barnets / den unges trivsel i skole, fritid og hjem. Efter behov drøftes f.eks kammeratskab, pubertet, at være teenager, med mere.

Desuden kan sundhedsplejen tilbyde:

Sundhedspædagogiske aktiviteter (i samarbejde med lærerne):
- Undervisning i sund kost
- Undervisning i håndhygiejne
- Undervisning i kammeratskab
- Undervisning i pubertet
- Undervisning i rygeforebyggelse
- Undervisning i seksuel sundhed
- Undervisning om alkohol og stoffer.

Tilbud til elever med særlige behov:
- Flere sundhedssamtaler og eventuelt flere funktionsundersøgelser.

Kontakt din sundhedsplejerske

Alle skolerne i Ballerup kommune har tilknyttet en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken har kontor på skolen. Sundhedsplejersken er på skolen på bestemte dage.
Se i nedenstående liste over skolerne i Ballerup kommune, hvornår sundhedsplejersken træffes på dit barns skole.
Du kan komme i kontakt med sundhedsplejersken også på de dage, hvor hun ikke træffes på skolen.
Ring og læg en besked på hendes tlf. svarer, så vil hun kontakte dig så hurtigt som muligt.

Navn/titel/område	Telefon nummer	mail
Lotte Stenz, leder af Sundhedsplejen	4477 3948	lots@balk.dk
Kirsten Hilligsøe Thomsager, faglig koordinator	4477 3946	ktho@balk.dk
Tove Niemann Jensen, specialist	4477 3895	tovj@balk.dk
Ballerup Ny skole
Sarah Bregenborg Mazur	4477 3889	smaz@balk.dk
Baltorpskolen
Afd. Rugvænget: Herle Jensen Afd. Rugvænget: Melissa Bruun Afd. Rugvænget: Ida Skeltved Afd. Rugvænget: Dorthe Marie Agathon	4477 3897 4477 3097 2018 5031 2346 9915	rle@balk.dk mebr@balk.dk idsk@balk.dk doag@balk.dk
Afd. Grantoften: Charlotte Palmkvist Afd. Grantoften: Anne Sandal Mark	4011 1829 4477 3862	chae@balk.dk anm5@balk.dk
Hareskovens Lilleskole
Annette Lunde Hansen	4477 3947	hla@balk.dk
Hedegårdsskolen
Bettina Thomsen Kirsten Hilligsøe Thomsager Trine Bergmann Damsgard	4477 3865 4477 3946 2175 0258	bat@balk.dk ktho@balk.dk trid@balk.dk
Kasper skolen
Pernille Hageman	4477 3868	pej2@balk.dk
Michael Skolen
Eva-Maria Brincher Galbiati	2347 4507	evga@balk.dk
Montessori School
Eva-Maria Brincher Galbiati	2347 4507	evga@balk.dk
Måløvhøj Skole
Afd. Måløv: Pernille Hageman Afd. Måløv: Sanne Lærke Rosing	4477 3868 4477 3899	pej2@balk.dk sanr@balk.dk
Afd. Østerhøj: Anne Sandal Mark Afd. Østerhøj: Mette Winsløv	4477 3862 4477 3863	anm5@balk.dk imca1@balk.dk
Skovlunde Skole
Afd. Skovlunde Syd: Anja Kreutzmann Afd. Skovlunde Syd: Rigmor Riis Gjesing	4477 3807 4477 3864	ankr@balk.dk rigg@balk.dk
Afd. Skovlunde Nord: Sophie Baltzer Aagaard Afd. Skovlunde Nord: Malene Stisen	4477 3861 6122 0831	soaa@balk.dk mst6@balk.dk
Ordblinde Instituttet: Malene Stisen	6122 0831	mst6@balk.dk
Skovvejens Skole
Afd. Skovvejen Øst: Annette Lunde Hansen Afd. Skovvejen Øst:Ida Skeltved Afd. Skovvejen Øst:Inger Hallgren Bünger	4477 3947 2018 5031 4477 3869	hla@balk.dk idsk@balk.dk inbn@balk.dk
Afd. Skovvejen Vest: Inger Hallgren Bünger	4477 3869	inbn@balk.dk
Thomas Skolen
Mette Winsløv	4477 3863	imca1@balk.dk
Viking School
Isabel Steenbuch	4477 3896	ise@balk.dk

Børn & søvn

Børns søvnbehov er meget forskelligt og behovet ændrer sig med barnets alder. Det er vigtigt for barnets vækst, immunforsvar og udvikling, at barnet får den søvn, det har brug for.

For lidt søvn påvirker børns læring
For lidt søvn påvirker børns mentale trivsel
Der er en sammenhængen mellem for lidt søvn og overvægt.

Det er derfor vigtigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn.

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

Børn i 6-13 års alderen skal have 9-11 timers søvn
Unge i 14-17 år skal have 8-10 timers søvn.

Hvad er nok søvn?

Hvis ikke barnet er veludhvilet, vågner af sig selv og er klar til sin skoledag er det tegn på, at barnets søvnmængde ikke er tilstrækkelig, eller at barnet har en dårlig søvnkvalitet, altså ikke sover godt og tilstrækkeligt
Hvis ikke barnet kan være aktiv i sin hverdag og er glad for sine aktiviteter, kan det være tegn på, at barnet ikke har fået den nødvendige energi fra søvnen.

Madpakke i skolen

Børn der går i skole spiser omkring halvdelen af deres daglige mad, mens de er væk fra hjemmet.
Derfor har det stor betydning for børnenes sundhed og trivsel, hvad de spiser i skolen.
Sund, mættende og indbydende mad er med til at give børnene appetit på en god og lærerig skoledag.

Brug tid på madpakken til dit barn - den er vigtigere, end du måske tror:

Som forælder er det vigtigt, at du laver en sund og varieret madpakke til dit barn.
Du kan følge de kost råd, der er for sund mad, og kigge efter Fuldkorns-/Nøglehulsmærket på dine madvarer.

Tal jævnligt med dit barn om indholdet i madpakken

Det er vigtigt, at du taler med dit barn, om hvad det kan lide, så det får lyst til at spise en sund madpakke.
Børn kan blive inspireret af hinandens madpakker og børns smag skifter i løbet af deres opvækst.

Vil du vide, hvordan du køber sunde madvarer til dit barns madpakke?

Fuldkorns- og nøglehulsmærket

Gå efter fuldkornsmærket - gå efter nøglehullet.

Nemt at vælge sundere

Fuldkornslogoet

Gi´ madpakken en hånd

Madvaner

Det gør det nemmere for barnet, hvis alle i familien spiser sundt.
HUSK at I som forældre er rollemodeller for jeres børn, hvis ikke I allerede spiser sundt og varieret, så prøv at ændre lidt ad gangen, når I vælger de sunde madvarer.

Du/I er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken på jeres barns skole.

Sød balance

Dit barns trivsel

Oplever du, at dit barn er ked af det, nervøs, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet?

De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. én ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv
Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.

Tegn på, at dit barn trives:

Når et barn og en ung trives, er der for det meste overskud hos barnet, og det er præget af vitalitet i hverdagen
Børnene/de unge har selv en oplevelse af, at de kan bidrage med noget i deres fællesskab og i familien
De er afslappede og har følelsen af, at de kan magte de opgaver, de bliver stillet overfor. De føler, at de er med i det, der sker omkring dem og at de hører til i deres klasse og i deres familie. De har et godt forhold til deres venner og til deres familie
Når et barn har en positiv mental sundhed, øger det barnet/den unges indlæring.

Hvem kan du tale med, hvis dit barn ikke trives?

Hvis du ser, at dit barn er begyndt at virke trist, trækker sig fra venner og familie og måske føler sig udenfor eller ensom, kan du kontakte skolesundhedsplejersken eller en lærer
Et barn eller en ung skal ikke være ked af det eller føle sig udenfor fællesskabet i længere tid. Det er vigtigt, at barnet og den unge har en god relation til sine forældre og til deres kammerater
På skolen er alle fagpersoner interesseret i, at et barn trives og har det godt i deres skoletid
I kommunen er der også hjælp at hente, hvis der er sket ændringer i familien, som påvirker barnets trivsel.

Trafiksikkerhed

Få trafiksikre råd der passer til dit barns alder www.rådetforsikkertrafik.dk, og læs mere om:
- Når dit barn er 5-6 år, kan du lære dit barn at krydse vejen selv. Se, hvordan du gør dit barn trafiksikker, når I skal cykle til skole eller ud i trafikken
- Når dit barn er 7-9 år, kan du træne skolevejen med dit barn, se øvelser på hjemmesiden. Se også, hvilke regler der er for løbehjul og rulleskøjter
- Når dit barn er 10-12 år, er det også vigtigt, at du følger med i, hvordan dit barn gebærder sig i trafikken
- Når dit barn er 13-16 år har det den alder, hvor flest skolebørn kommer til skade i trafikken. Læs hvilke råd, der er både til teenagers og jer som forældre på ovenstående link. Det er vigtigt, at I kan tale sammen om sikker trafik.

Teenager

Som teenager har du nået en alder, hvor du selv kan tage stilling til beslutninger, der påvirker dig og din sundhed.

På denne side kan du søge oplysninger, råd og vejledning om nogle af de emner, der måske optager dig og mange af dine venner eller klassekammerater.

Har du spørgsmål, som du ikke kan spørge om derhjemme?

Du kan altid tage kontakt til sundhedsplejersken på din skole, hvis du har behov for at tale med en voksen. Sundhedsplejersken har viden om unges trivsel, og vil kunne tale med dig, hvis du ikke trives.

Kender du én, som du er bekymret for, kan du også tale fortroligt med sundhedsplejersken om dette.

Find kontaktoplysninger til din sundhedsplejerske på denne side.

Du kan også få hjælp ved at kontakte forskellige telefonlinjer:

Børnetelefonen (den er også for forældre). Du er altid 100% anonym. Du kan sms'e, ringe eller chatte.

Vil du vide mere om digital mobning, f.eks mobning på telefonen eller på nettet? Eller har du spørgsmål om skilsmisse? Du kan kontakte Børns Vilkår, som både har mmuligheder for børn og forældre.

bornsvilkar.dk

Har du spørgsmål om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet eller andre emner?

Kontakt til	Hvad du kan bruge organisationen til
www.sexlinien.dk	Anonym rådgivning via chat, telefon eller brevkasse om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet.
Klinik for kønssygdomme, Bisbebjerg Hospital	Klinikken er åben for alle, og du behøver ikke tidsbestilling eller henvisning
LGBT Rådgivningen	Tal anonymt med en medarbejder fra LGBT Danmarks rådgivning. LGBT+-rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer
Minoritetsetniske LGBT personer.	Sabaah.dk tilbyder rådgivning målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund, som enten har LGBT+ status eller på andre måder tumler med tanker og følelser knyttet til seksuel orientering og/eller kønsidentitet
Sex og Samfund	Sex og Samfunds præventions- og rådgivningsklinik er et anonymt og gratis tilbud til dig
moedrehjaelpen.dk	Rådgivning og vejledning til gravide og børnefamilier i sårbare og udsatte situationer
www.abortlinien.dk	uventet graviditet, abort, tiden efter aborten
Brydtavsheden.dk	hvis du, eller en du kender, har været udsat for vold, trusler, stalking eller overgreb
Landsorganisation af Kvindekrisecentre	hvad du kan gøre, hvis du er udsat for vold eller stalking
Handisex	hvor du og evt. partner lever med et handicap, og gerne vil have hjælp til sex ud fra jeres behov
Ungerådgivningen Ballerup Kommune	har brug for en fortrolig snak om det, der er svært
Headspace Ballerup	vi taler om de emner, som du har brug for, at vi taler om
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade	hvis du fx er i tvivl om at du har en spiseforstyrrelse eller selvskade
Dedrikkerderhjemme.kk.dk	har brug for at snakke med nogen at bo i et hjem med alkohol- eller stofproblemer.

Samarbejdet om dit barns sundhed

Sundhedsplejersken er interesseret i at samarbejde med forældre og lærere, da I er omkring barnet i hverdagen
Sundhedsplejersken arbejder tæt sammen med andre faggrupper på skolen
Sundhedsplejersken eller andre indhenter dit samtykke til det
Sundhedsplejersken indhenter generelt forældres samtykke ved barnets ind- og udskolingsundersøgelse og ved skoleskift
Sundhedsplejersken har tavshedspligt og arbejder under sundhedsloven.

Skærmtid - For forældre

Hjælp dit barn med at finde en god balance

Børns samværsformer har forandret sig med de digitale medier, og det er vigtigt, at du ikke spænder ben for dit barns sociale liv, bare fordi det foregår gennem digitale platforme.

Samtidig er det vigtigt, at dit barn har et fysisk aktivt liv og ikke isolerer sig med digitale medier.

Læs mere om

At opsætte klare regler for dit barns digitale medieforbrug
Tips til at undgå konflikter med dit barn om skærm- og medietid
Hvor mange timer om dagen dit barn højst bør sidde bag en skærm.

Sådan kan du finde en balance mellem online- og offlinetid sammen med dit barn:

Onlinetid til både underholdning og læring
Hvornår tager onlinetiden overhånd? Det findes der ikke et entydigt svar på. Men det handler ikke så meget om timer og minutter foran skærmen, som det handler om kvaliteten af onlinetiden. Der findes underholdningsorienteret og indlæringsorienteret onlinetid
Det er en god idé at tale med dit barn om, at tabletten eller computeren skal bruges til andet end underholdning. Der findes spil, hvor børn kan lære om tal og bogstaver, udfolde deres kreative evner, eller de kan gennem onlinekommunikation styrke deres sociale kompetencer. Børn på 7 – 11 år er motiverede for at lære. I kan for eksempel aftale, at halvdelen af onlinetiden kan bruges til underholdning og afslapning og den anden halvdel på læring, som interesserer dit barn.

Sæt grænser - konstruktivt

Det er godt at sætte grænser for dit barns onlinetid, og det er især vigtigt at gøre, hvis dit barn begynder at isolere sig fra omverdenen og prioriterer de digitale medier frem for skole, venner og fysiske aktiviteter
Men sæt grænser på en konstruktiv måde: Sig til i god tid, når dit barn skal lægge computeren, tabletten eller mobilen fra sig. Og husk, at et forbud altid skal følges op af en anvisning. Når du beder dit barn om at gå offline, skal du have et godt forslag til en offline-aktivitet parat – for eksempel en bog, I kan læse sammen eller en leg, I kan lege sammen.

Er dit barn afhængig?

Det er nyttig viden for både børn og voksne, at man kan blive afhængig af de lykkehormoner, der bliver udløst i hjernens belønningscenter, når man spiller spil eller kommunikerer med andre på digitale medier
Du kan tale med dit barn om, at selvom det kan give en dejlig følelse i kroppen at gennemføre et computerspil, så er det ikke godt at blive afhængig af noget. For så kan det ende med, at man ikke tænker på andet end computerspil, får svært ved at sove om natten og glemmer at lege med sine venner
Hvis du er bekymret for, om dit barn er ved at udvikle 'afhængighed' af et spil, bør du først og fremmest sætte dig ind i spillets opbygning og regler. Så kan du lettere sætte dig i barnets sted og starte en meningsfuld dialog om, hvad der sker i spillet, samt lave gode regler for, hvor meget der må spilles osv. Viden er det bedste værktøj til at vurdere, om dit barns digitale vaner er sunde eller problematiske.

Tænk over dine egne onlinevaner

Hvis I har regler for, at dit barn ikke må være på nettet på bestemte steder eller tidspunkter fx under aftensmaden eller når I kører bil, så husk også selv at overholde reglerne
Det kan også være en god idé at italesætte, hvad du bruger nettet til. 'Nu bruger jeg lige telefonen til at finde ud af, hvordan vi finder hen til biografen' eller lignende. Så får dit barn en fornemmelse af, at digitale platforme ikke kun er til underholdning, men også praktiske formål.

Multitasking er ikke sundt

Mange teenagere ser tv, laver lektier og tjekker sms’er på én gang. Grunden til, at mange finder det rart at multitaske er, at det giver en følelse af at være i centrum. Men menneskets hjerne er ikke beregnet til at lave flere aktiviteter på samme tid. Forskning viser faktisk, at multitasking kan medføre stress og ødelægge korttidshukommelsen. Det er derfor en god idé at tale med dit barn om det, inden problemet opstår.

Regler for tid og sted

Hvor mange timer bør dit barn højst bruge foran en skærm?
- Der er lidt forskellige anbefalinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen, vi refererer her fra RedBarnets hjemmeside:
  - De 7 – 10-årige: Nogle børn får i 9 - 10-årsalderen deres første mobiltelefon, og det giver mulighed for langt mere skærmtid. Derfor er det vigtigt, at du og dit barn sammen laver regler for mobil/onlineforbruget, så der også er tid til fysisk aktivitet. Når I laver reglerne sammen, er der større sandsynlighed for, at dit barn vil overholde dem. Børn i denne aldersgruppe begynder at begå sig på sociale medier og bliver fortrolige med flere underholdningsprægede spil og apps
  - I kan sammen lave regler for, hvor lang tid dit barn må bruge på henholdsvis underholdningsorienteret skærmtid og indlæringsorienteret skærmtid om dagen – for eksempel 50/50. Skærmtiden for denne aldersgruppe bør ifølge forskere ligge et sted mellem en og to timer dagligt. Undersøgelser viser, at børn, som dagligt sidder 3 – 5 timer foran skærmen, har tendens til overvægt. Samtidig kan forbruget gå ud over det 'fysiske' sociale netværk.

Børn og sikkerhed på nettet

Til forældre:

Din Digitale Vejviser er for dig, der har børn på 7 – 11 år.
Hvis ikke det allerede er sket, begynder dit barn snart at skrive med vennerne, chatte med modspillerne og interessere sig for sociale medier
Dit barns digitale færden skaber gode muligheder for kvalitetstid i familien, men det kan også skabe bekymringer
Forældre kan føle sig utilstrækkelige til at guide deres børn digitalt, fordi børn ofte er mere teknisk kyndige.

Men dialog er vigtigere end teknik.

Ligesom i trafikken har børn behov for forældre, som holder dem i hånden, viser vej og lærer dem at styre uden om farerne. Det er blandt andet det, Din Digitale Vejviser handler om:
- Hvad der er uegnet for børn
- Digitale børnelokkere
- Privatliv på nettet
- Konflikter på nettet
- Digital mobning

Børn og Overvægt

Sundhedsplejersken på skolen har en regelmæssig kontakt til børn og unge og er uddannet til at arbejde med børns vægtudvikling.

Sundhedsplejersken møder første gang barnet og dets forældre ved en indskolingsundersøgelse (lovbestemt) og slutter med de lovpligtige undersøgelser i udskolingen 8./9.klasse

Hvordan arbejder sundhedsplejersken med et svært emne som overvægt

Sundhedsplejersken tager udgangspunkt i barnets trivsel. Ved undersøgelserne har sundhedsplejersken mulighed for at vurdere og drøfte barnets og den unges sundhed og samtidig tilbyde vejledning til såvel barn som jer som forældre
Højde- og vægtudvikling er en vigtig del af skolesundhedsplejens forebyggende arbejde. Hvis sundhedsplejersken opsporer en begyndende overvægt hos et barn vil hun derfor tilbyde en særlig vejledning til barn og til jer som forældre
Udover vejledning i forbindelse med overvægt hos barnet, vil sundhedsplejersken vurdere, om der er behov for yderligere bevægelsesindsats, f.eks. vil hun henvise til foreningen Jump4Fun
Sundhedsplejersken arbejder ud fra en sundhedspædagogisk tilgang, hun har fokus på ressourcer og styrker hos barnet og vejleder hele familien i at få og fastholde sunde spise- og bevægelsesvaner.

Flere kan arbejde sammen om at stoppe udvikling af overvægt
Ofte skal hjælpen findes hos flere fagpersoner, der arbejder sammen om at stoppe den negative vægtudvikling. Både skole, kommune og praktiserende læge kan medvirke til en god vægtudvikling.

Ekstra overvægts-indsats
Udover samtaler hos skolesundhedsplejersken vil børn med moderat til svær overvægt og barnets forældre blive tilbudt en særlig støtte i en periode: To sundhedsplejersker med særlig erfaring med overvægt hos børn og unge tilbyder 3 ekstra familiesamtaler, som herefter følges op hos skolesundhedsplejersken igen.

At bremse udvikling af overvægt hos et barn er som regel en lang proces, som foregår i familien i et samarbejde med sundhedsplejersken og evt. øvrige samarbejdspartnere.

Ophold på julemærkehjem

Somme tider kan et ophold på et julemærkehjem være et godt supplement til indsatsen mod udvikling af overvægt
Efter opholdet er det vigtigt, at barn, familie og kommunen/sundhedsplejersken fortsætter med at støtte de nye sunde vaner langt ind i fremtiden
For nogle børn kan den bedste støtte til et vægttab være at få et skift fra hverdagen
Et 8 ugers ophold på et julemærkehjem kan give barnet og jer som forældre ny inspiration til ændringer af vaner
Et ophold på julemærkehjem kan lige netop være den start, der skal til, for at få en ny måde at leve sundt på
Forholdet til kammerater og skole kan få en pause, imens vægttab og bedre trivsel er i fokus for barnet
Forældre vil blive inddraget løbende og få nye redskaber til, hvordan I kan fastholde de sunde vaner i familien fremover
Du skal vide, at de fleste børn har haft glæde af et ophold på et julemærkehjem
Her er der et andet fokus på kammerater, samvær, bevægelse og kost i helt andre nye rammer
De nye rammer kan medvirke til, at barnet får mere energi og mod på de nødvendige forandringer.

Besøg evt. et julemærkehjem, før beslutningen træffes
Beslutningen om julemærkehjem kan være svær. Derfor er det en god idé først at komme til et informations møde på julemærkehjemmet, for at få et indtryk af stedet og personalet.

Efter en samtale med personalet kan man som forældre kontakte egen læge for at ansøge om et ophold.

En nyere evaluering af børn, der har været på julemærkehjem viser, at børnene føler sig sundere, får bedre selvværd og taber sig mere end før de kom afsted.
Når forældre og den kommunale sundhedsplejerske støtter op om barnet er det nemmere for barn og forældre at holde fast i de nye vaner, når barnet er hjemme igen.

Du kan kontakte sundhedsplejersken på dit barns skole, hvis du vil tale mere om et ophold på julemærkehjem er noget for dit barn
Læs mere om børn og overvægt.

Læs mere om forskningsprojekt om overvægt i Ballerup Kommune

Lus

Har dit barn lus? Få nogle gode råd her.

Undersøg dit barn jævnligt helst én gang om ugen og altid ved henvendelse fra skole eller institution
Hvis dit barn har lus skal hele familien undersøges, men kun personer med lus skal behandles
Følg nøje anvisningerne for den metode du vælger
Vær sikker på dit barn ikke har lus, når det sendes i skole eller institution igen
Vælger I at kæmme jeres barn skal der kæmmes hver 2. dag i 14 dage
Vælger i godkendte lægemidler skal brugsvejledningen følges
Hvis behandlingen ikke virker bør man skifte til anden metode. Kontakt evt. din sundhedsplejerske
Vejledning om behandling af lus i flg. Sundhedsstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet

Sol & sommer

3 Gode råd

SIESTA - Giv solen en frokostpause mellem 12 - 15 . Find skygge i dette tidsrum.
SOLHAT - Undgå at dit barn bliver skoldet. Dæk bar hud til, når solen står højest.
SOLCREME - Husk altid at smøre dit barn ind i solfaktor. Efter badning og aftørring skal der der smøres igen.

Du kan få flere gode råd her: www.skrunedforsolen.dk

Husk at dit barn skal have ekstra væske, når det er varmt.

Kontakt Sundhedsplejen

Platanbuen 1
2750 Ballerup

Træffes:
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 13-14

Tlf.: 4477 38 94
sundhedsplejen@balk.dk