Skolebørn 6-15 år

Sundhedsplejens skolearbejde omfatter følgende:

• 0. klasse: Indskolingsundersøgelse med deltagelse af forældre
• 2. klasse: Eleverne ses i små grupper
• 4. klasse: Sundhedssamtaler i små grupper
• 6. klasse: Individuelle sundhedssamtaler
• 8. klasse: Udskolingsundersøgelse og sundhedssamtale.

Hvad indeholder undersøgelserne?

• Indskolings- og udskolingsundersøgelse omfatter: Højde, vægt, synstest og høreprøve samt for 0. klasse motorisk screening
• Funktionsundersøgelsen omfatter: Højde, vægt, synsprøve og evt. høreprøve
• Sundhedssamtalen foregår individuelt, men kan også foregå i grupper. Sundhedssamtalen tager udgangspunkt i barnets / den unges trivsel i skole, fritid og hjem. Efter behov drøftes f.eks kammeratskab, pubertet, at være teenager, med mere.

Desuden kan sundhedsplejen tilbyde:

• Sundhedspædagogiske aktiviteter (i samarbejde med lærerne):
  • Undervisning i sund kost
  • Undervisning i håndhygiejne
  • Undervisning i kammeratskab
  • Undervisning i pubertet
  • Undervisning i rygeforebyggelse 
  • Undervisning i seksuel sundhed
  • Undervisning om alkohol og stoffer.

• Tilbud til elever med særlige behov: 
  • ​Flere sundhedssamtaler og eventuelt flere funktionsundersøgelser.

• Alle skolerne i Ballerup kommune har tilknyttet en sundhedsplejerske. Sundhedsplejersken har kontor på skolen. Sundhedsplejersken er på skolen på bestemte dage.
• Se i nedenstående liste over skolerne i Ballerup kommune, hvornår sundhedsplejersken træffes på dit barns skole.
• Du kan komme i kontakt med sundhedsplejersken også på de dage, hvor hun ikke træffes på skolen.
• Ring og læg en besked på hendes tlf. svarer, så vil hun kontakte dig så hurtigt som muligt.

Navn/titel/område

 Telefon nummer mail Lotte Stenz, leder af Sundhedsplejen 4477 3948 lots@balk.dk Kirsten Hilligsøe Thomsager, faglig koordinator  4477 3946 ktho@balk.dk Tove Niemann Jensen, specialist 4477 3895 tovj@balk.dk Ballerup Ny skole     Sarah Bregenborg Mazur 4477 3889 smaz@balk.dk Baltorpskolen    

Afd. Rugvænget: Charlotte Palmkvist

Afd. Rugvænget: Ida Skeltved

Afd. Rugvænget: Dorthe Marie Agathon

4011 1829

2018 5031

2346 9915

chae@balk.dk

idsk@balk.dk

doag@balk.dk

Afd. Grantoften: Mette Rosenkilde Laursen

Afd. Grantoften: Anne Sandal Mark

Afd. Grantoften: Charlotte Kjær Winther

4045 8717

4477 3862

2154 4648

mel5@balk.dk

anm5@balk.dk

chaw@balk.dk

Hareskovens Lilleskole     Annette Lunde Hansen 4477 3947 hla@balk.dk Hedegårdsskolen    

Bettina Thomsen

Sukhdip Kaur Singh

Trine Bergmann Damsgard

4477 3865

4045 5574

2175 0258

bat@balk.dk

suks@balk.dk

trid@balk.dk

Kasper skolen     Pernille Hageman 4477 3868 pej2@balk.dk Michael Skolen    

Mille Mosberg Hobel, (MHOB)

4045 7346

mhob@balk.dk

Montessori School    

Sukhdip Kaur Singh

4045 5574

suks@balk.dk

Måløvhøj Skole    

Afd. Måløv: Pernille Hageman

Afd. Måløv: Sanne Lærke Rosing

4477 3868

4477 3899

pej2@balk.dk

sanr@balk.dk

Afd. Østerhøj: Anne Sandal Mark

Afd. Østerhøj: Mette Winsløv

4477 3862

4477 3863

anm5@balk.dk

imca1@balk.dk

Skovlunde Skole    

Rosenlund: Anja Kreutzmann

Rosenlund: Rigmor Riis Gjesing

4477 3807

4477 3864

ankr@balk.dk

rigg@balk.dk

Lundebjerg: Sophie Baltzer Aagaard 

Lundebjerg: Malene Stisen

4477 3861

6122 0831

soaa@balk.dk

mst6@balk.dk

Ordblinde Instituttet: Malene Stisen 6122 0831 mst6@balk.dk Skovvejens Skole    

Afd. Skovvejen Øst: Annette Lunde Hansen

Afd. Skovvejen Øst:Ida Skeltved

Afd. Skovvejen Øst:Inger Hallgren Bünger

4477 3947

2018 5031

4477 3869

hla@balk.dk

idsk@balk.dk

inbn@balk.dk

Afd. Skovvejen Vest: Inger Hallgren Bünger 4477 3869

inbn@balk.dk

Thomas Skolen     Mette Winsløv 4477 3863 imca1@balk.dk Viking School     Isabel Steenbuch 4477 3896 ise@balk.dk

Børns søvnbehov er meget forskelligt og behovet ændrer sig med barnets alder. Det er vigtigt for barnets vækst, immunforsvar og udvikling, at barnet får den søvn, det har brug for.

• For lidt søvn påvirker børns læring
• For lidt søvn påvirker børns mentale trivsel
• Der er en sammenhængen mellem for lidt søvn og overvægt.

Det er derfor vigtigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn.
 

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

• Børn i 6-13 års alderen skal have 9-11 timers søvn
• Unge i 14-17 år skal have 8-10 timers søvn.
   

Hvad er nok søvn?

• Hvis ikke barnet er veludhvilet, vågner af sig selv og er klar til sin skoledag er det tegn på, at barnets søvnmængde ikke er tilstrækkelig, eller at barnet har en dårlig søvnkvalitet, altså ikke sover godt og tilstrækkeligt
• Hvis ikke barnet kan være aktiv i sin hverdag og er glad for sine aktiviteter, kan det være tegn på, at barnet ikke har fået den nødvendige energi fra søvnen.

 

 

Børn der går i skole spiser omkring halvdelen af deres daglige mad, mens de er væk fra hjemmet.
Derfor har det stor betydning for børnenes sundhed og trivsel, hvad de spiser i skolen.
Sund, mættende og indbydende mad er med til at give børnene appetit på en god og lærerig skoledag.

Brug tid på madpakken til dit barn - den er vigtigere, end du måske tror:

• Som forælder er det vigtigt, at du laver en sund og varieret madpakke til dit barn.
• Du kan følge de kost råd, der er for sund mad, og kigge efter Fuldkorns-/Nøglehulsmærket på dine madvarer.

Tal jævnligt med dit barn om indholdet i madpakken

• Det er vigtigt, at du taler med dit barn, om hvad det kan lide, så det får lyst til at spise en sund madpakke.
• Børn kan blive inspireret af hinandens madpakker og børns smag skifter i løbet af deres opvækst.

Vil du vide, hvordan du køber sunde madvarer til dit barns madpakke?

 

Gå efter fuldkornsmærket - gå efter nøglehullet.

Nemt at vælge sundere

Fuldkornslogoet

Gi´ madpakken en hånd

Madvaner

• Det gør det nemmere for barnet, hvis alle i familien spiser sundt.
• HUSK at I som forældre er rollemodeller for jeres børn, hvis ikke I allerede spiser sundt og varieret, så prøv at ændre lidt ad gangen, når I vælger de sunde madvarer.

Du/I er altid velkommen til at kontakte sundhedsplejersken på jeres barns skole.

Sød balance

Oplever du, at dit barn er ked af det, nervøs, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet?

• De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. én ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv
• Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever i 5., 7. og 9. klasse.

 

Tegn på, at dit barn trives:

• Når et barn og en ung trives, er der for det meste overskud hos barnet, og det er præget af vitalitet i hverdagen
  Børnene/de unge har selv en oplevelse af, at de kan bidrage med noget i deres fællesskab og i familien
• De er afslappede og har følelsen af, at de kan magte de opgaver, de bliver stillet overfor. De føler, at de er med i det, der sker omkring dem og at de hører til i deres klasse og i deres familie. De har et godt forhold til deres venner og til deres familie
  Når et barn har en positiv mental sundhed, øger det barnet/den unges indlæring.

Hvem kan du tale med, hvis dit barn ikke trives?

• Et barn eller en ung skal ikke være ked af det eller føle sig udenfor fællesskabet i længere tid.
• Hvis du ser, at dit barn er begyndt at virke trist, trækker sig fra venner og familie og måske føler sig udenfor eller ensom, kan du kontakte sundhedsplejersken eller en lærer på skolen
• På skolen er alle fagpersoner interesseret i, at et barn trives og har det godt i deres skoletid
• I kommunen er der også hjælp at hente, hvis dit barns trivsel er påvirket

 

• Få trafiksikre råd der passer til dit barns alder www.rådetforsikkertrafik.dk, og læs mere om:
   
  • Når dit barn er 5-6 år, kan du lære dit barn at krydse vejen selv. Se, hvordan du gør dit barn trafiksikker, når I skal cykle til skole eller ud i trafikken 
     
  • Når dit barn er 7-9 år, kan du træne skolevejen med dit barn, se øvelser på hjemmesiden. Se også, hvilke regler der er for løbehjul og rulleskøjter
     
  • Når dit barn er 10-12 år, er det også vigtigt, at du følger med i, hvordan dit barn gebærder sig i trafikken
     
  • Når dit barn er 13-16 år har det den alder, hvor flest skolebørn kommer til skade i trafikken. Læs hvilke råd, der er både til teenagers og jer som forældre på ovenstående link. Det er vigtigt, at I kan tale sammen om sikker trafik.

Som teenager har du nået en alder, hvor du selv kan tage stilling til beslutninger, der påvirker dig og din sundhed.

På denne side kan du søge oplysninger, råd og vejledning om nogle af de emner, der måske optager dig og mange af dine venner eller klassekammerater. 

 

Har du spørgsmål, som du ikke kan spørge om derhjemme?

Du kan altid tage kontakt til sundhedsplejersken på din skole, hvis du har behov for at tale med en voksen. Sundhedsplejersken har viden om unges trivsel, og vil kunne tale med dig, hvis du ikke trives.

Kender du én, som du er bekymret for, kan du også tale fortroligt med sundhedsplejersken om dette.

Find kontaktoplysninger til din sundhedsplejerske på denne side. 

 

Du kan også få hjælp ved at kontakte forskellige telefonlinjer:

• Børnetelefonen (den er også for forældre). Du er altid 100% anonym. Du kan sms'e, ringe eller chatte. 
   

Vil du vide mere om digital mobning, f.eks mobning på telefonen eller på nettet? Eller har du spørgsmål om skilsmisse? Du kan kontakte Børns Vilkår, som både har mmuligheder for børn og forældre.

• bornsvilkar.dk
   

Har du spørgsmål om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet, vold, rusmidler eller andre emner?

 

    www.sexlinien.dk Anonym rådgivning via chat, telefon eller brevkasse om køn, krop, lyst, pubertet, den første gang, sex, seksualitet, prævention, abort, graviditet.  Klinik for kønssygdomme, Bisbebjerg Hospital Klinikken er åben for alle, og du behøver ikke tidsbestilling eller henvisning LGBT Rådgivningen Tal anonymt med en medarbejder fra LGBT Danmarks rådgivning.  LGBT+-rådgivningen varetages af frivillige, der selv identificerer sig som LGBT+-personer Minoritetsetniske LGBT personer. Sabaah.dk tilbyder rådgivning målrettet personer med etnisk minoritetsbaggrund, som enten har LGBT+ status eller på andre måder tumler med tanker og følelser knyttet til seksuel orientering og/eller kønsidentitet Sex og Samfund Sex og Samfunds præventions- og rådgivningsklinik er et anonymt og gratis tilbud til dig moedrehjaelpen.dk Rådgivning og vejledning til gravide og børnefamilier i sårbare og udsatte situationer www.abortlinien.dk uventet graviditet, abort, tiden efter aborten Brydtavsheden.dk hvis du, eller en du kender, har været udsat for vold, trusler, stalking eller overgreb Landsorganisation af Kvindekrisecentre hvad du kan gøre, hvis du er udsat for vold eller stalking Handisex hvor du og evt. partner lever med et handicap, og gerne vil have hjælp til sex ud fra jeres behov Headspace Ballerup vi taler om de emner, som du har brug for, at vi taler om Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade hvis du fx er i tvivl om at du har en spiseforstyrrelse eller selvskade Dedrikkerderhjemme.kk.dk har brug for at snakke med nogen  at bo i et hjem med alkohol- eller stofproblemer. Dit Rum Tilbud til børn og forældre der lever med for meget alkohol eller rusmidler i familien.

• Sundhedsplejersken vil i samarbejde med forældre og skolens medarbejdere støtte op om sundhed og trivsel for de enkelte børn.
• Ved barnets skolestart indhentes et generelt samtykke til at barnet må deltage i sundhedsplejens tilbud igennem hele barnets skoleforløb.
• Som forældre vil man altid blive kontaktet, såfremt der er områder som har betydning for barnets sundheds og trivsel.
• Der indhentes særskilt samtykke fra forældre ved behov for samtale med tværlige fagprofessionelle.
• Sundhedsplejen er underlagt Sundhedsloven og følger Sundhedsstyrelsens vejledninger,
• Ifølge Sundhedsloven har Sundhedsplejen journaliseringspligt. Klik på linket og læs mere om databeskyttelse i Ballerup Kommune
• Vi leverer desuden data til Databasen Børns Sundhed og Sundhedsdatastyrelsen i anonymiseret form. Som borger har man til enhver tid ret til aktindsigt.

Hjælp dit barn med at finde en god balance

Børns samværsformer har forandret sig med de digitale medier, og det er vigtigt, at du ikke spænder ben for dit barns sociale liv, bare fordi det foregår gennem digitale platforme.

Samtidig er det vigtigt, at dit barn har et fysisk aktivt liv og ikke isolerer sig med digitale medier.

Læs mere om

• At opsætte klare regler for dit barns digitale medieforbrug
• Tips til at undgå konflikter med dit barn om skærm- og medietid
• Hvor mange timer om dagen dit barn højst bør sidde bag en skærm.
   

Sådan kan du finde en balance mellem online- og offlinetid sammen med dit barn:  

• Onlinetid til både underholdning og læring
• Hvornår tager onlinetiden overhånd? Det findes der ikke et entydigt svar på. Men det handler ikke så meget om timer og minutter foran skærmen, som det handler om kvaliteten af onlinetiden. Der findes underholdningsorienteret og indlæringsorienteret onlinetid
• Det er en god idé at tale med dit barn om, at tabletten eller computeren skal bruges til andet end underholdning. Der findes spil, hvor børn kan lære om tal og bogstaver, udfolde deres kreative evner, eller de kan gennem onlinekommunikation styrke deres sociale kompetencer. Børn på 7 – 11 år er motiverede for at lære. I kan for eksempel aftale, at halvdelen af onlinetiden kan bruges til underholdning og afslapning og den anden halvdel på læring, som interesserer dit barn.
   

Sæt grænser - konstruktivt

• Det er godt at sætte grænser for dit barns onlinetid, og det er især vigtigt at gøre, hvis dit barn begynder at isolere sig fra omverdenen og prioriterer de digitale medier frem for skole, venner og fysiske aktiviteter
• Men sæt grænser på en konstruktiv måde: Sig til i god tid, når dit barn skal lægge computeren, tabletten eller mobilen fra sig. Og husk, at et forbud altid skal følges op af en anvisning. Når du beder dit barn om at gå offline, skal du have et godt forslag til en offline-aktivitet parat – for eksempel en bog, I kan læse sammen eller en leg, I kan lege sammen.
   

Er dit barn afhængig?

• Det er nyttig viden for både børn og voksne, at man kan blive afhængig af de lykkehormoner, der bliver udløst i hjernens belønningscenter, når man spiller spil eller kommunikerer med andre på digitale medier
• Du kan tale med dit barn om, at selvom det kan give en dejlig følelse i kroppen at gennemføre et computerspil, så er det ikke godt at blive afhængig af noget. For så kan det ende med, at man ikke tænker på andet end computerspil, får svært ved at sove om natten og glemmer at lege med sine venner
• Hvis du er bekymret for, om dit barn er ved at udvikle 'afhængighed' af et spil, bør du først og fremmest sætte dig ind i spillets opbygning og regler. Så kan du lettere sætte dig i barnets sted og starte en meningsfuld dialog om, hvad der sker i spillet, samt lave gode regler for, hvor meget der må spilles osv. Viden er det bedste værktøj til at vurdere, om dit barns digitale vaner er sunde eller problematiske.

Tænk over dine egne onlinevaner

• Hvis I har regler for, at dit barn ikke må være på nettet på bestemte steder eller tidspunkter fx under aftensmaden eller når I kører bil, så husk også selv at overholde reglerne
• Det kan også være en god idé at italesætte, hvad du bruger nettet til. 'Nu bruger jeg lige telefonen til at finde ud af, hvordan vi finder hen til biografen' eller lignende. Så får dit barn en fornemmelse af, at digitale platforme ikke kun er til underholdning, men også praktiske formål.

Multitasking er ikke sundt

• Mange teenagere ser tv, laver lektier og tjekker sms’er på én gang. Grunden til, at mange finder det rart at multitaske er, at det giver en følelse af at være i centrum. Men menneskets hjerne er ikke beregnet til at lave flere aktiviteter på samme tid. Forskning viser faktisk, at multitasking kan medføre stress og ødelægge korttidshukommelsen. Det er derfor en god idé at tale med dit barn om det, inden problemet opstår.

Regler for tid og sted

• Hvor mange timer bør dit barn højst bruge foran en skærm?
  • Der er lidt forskellige anbefalinger fra WHO og Sundhedsstyrelsen, vi refererer her fra RedBarnets hjemmeside:
    • De 7 – 10-årige: Nogle børn får i 9 - 10-årsalderen deres første mobiltelefon, og det giver mulighed for langt mere skærmtid. Derfor er det vigtigt, at du og dit barn sammen laver regler for mobil/onlineforbruget, så der også er tid til fysisk aktivitet. Når I laver reglerne sammen, er der større sandsynlighed for, at dit barn vil overholde dem. Børn i denne aldersgruppe begynder at begå sig på sociale medier og bliver fortrolige med flere underholdningsprægede spil og apps
    • I kan sammen lave regler for, hvor lang tid dit barn må bruge på henholdsvis underholdningsorienteret skærmtid og indlæringsorienteret skærmtid om dagen – for eksempel 50/50. Skærmtiden for denne aldersgruppe bør ifølge forskere ligge et sted mellem en og to timer dagligt. Undersøgelser viser, at børn, som dagligt sidder 3 – 5 timer foran skærmen, har tendens til overvægt. Samtidig kan forbruget gå ud over det 'fysiske' sociale netværk.

 

  Til forældre:

• Din Digitale Vejviser er for dig, der har børn på 7 – 11 år. 
• Hvis ikke det allerede er sket, begynder dit barn snart at skrive med vennerne, chatte med modspillerne og interessere sig for sociale medier
• Dit barns digitale færden skaber gode muligheder for kvalitetstid i familien, men det kan også skabe bekymringer
• Forældre kan føle sig utilstrækkelige til at guide deres børn digitalt, fordi børn ofte er mere teknisk kyndige.

Men dialog er vigtigere end teknik.

• Ligesom i trafikken har børn behov for forældre, som holder dem i hånden, viser vej og lærer dem at styre uden om farerne. Det er blandt andet det, Din Digitale Vejviser handler om:
  • Hvad der er uegnet for børn
  • Digitale børnelokkere
  • Privatliv på nettet
  • Konflikter på nettet
  • Digital mobning

Sundhedsplejersken på skolen har en regelmæssig kontakt til børn og unge og er uddannet til at arbejde med børns vægtudvikling.

Sundhedsplejersken møder første gang barnet og dets forældre ved en indskolingsundersøgelse (lovbestemt) og slutter med de lovpligtige undersøgelser i udskolingen 8./9.klasse.

Læs mere om børn og overvægt.  

Ophold på julemærkehjem

Somme tider kan et ophold på et julemærkehjem være et godt supplement til indsatsen mod udvikling af overvægt. Efter opholdet er det vigtigt, at barn, familie og kommunen/sundhedsplejersken fortsætter med at støtte de nye sunde vaner langt ind i fremtiden.

• Et 8 ugers ophold på et julemærkehjem kan give barnet og jer som forældre ny inspiration til ændringer af vaner
• Forholdet til kammerater og skole kan få en pause, imens vægttab og bedre trivsel er i fokus for barnet
• Forældre vil blive inddraget løbende og få nye redskaber til, hvordan I kan fastholde de sunde vaner i familien fremover 

Besøg evt. et julemærkehjem, før beslutningen træffes
Beslutningen om julemærkehjem kan være svær. Derfor er det en god idé først at komme til et informations møde på julemærkehjemmet, for at få et indtryk af stedet og personalet. Efter en samtale med personalet kan man som forældre kontakte egen læge for at ansøge om et ophold.

• En nyere evaluering af børn, der har været på  julemærkehjem viser, at børnene føler sig sundere, får bedre selvværd og taber sig mere end før de kom afsted.
• Når forældre og den kommunale sundhedsplejerske støtter op om barnet er det nemmere for barn og forældre at holde fast i de nye vaner, når barnet er hjemme igen.

Du kan kontakte sundhedsplejersken på dit barns skole, hvis du vil tale mere om et ophold på  julemærkehjem er noget for dit barn

Forskningsprojekt i Ballerup Kommune

Ballerup Kommune er en del af et forskningsprojekt ”HOT versus COT". Børn og unge med overvægt i alderen 6-16 år kan deltage via den lokale sundhedspleje. Når man deltager i projektet, vil familien tilfældigt blive tildelt den ene af de to behandlingsmetoder, og vil indgå i et behandlingsforløb på 1 år, hvor alle besøg vil foregå i bopælskommunen. Læs om forskningsprojekt om overvægt i Ballerup Kommune 

Har dit barn lus? Få nogle gode råd her.

• Undersøg dit barn jævnligt helst én gang om ugen og altid ved henvendelse fra skole eller institution
• Hvis dit barn har lus skal hele familien undersøges, men kun personer med lus skal behandles
• Følg nøje anvisningerne for den metode du vælger
• Vær sikker på dit barn ikke har lus, når det sendes i skole eller institution igen
• Vælger I at kæmme jeres barn skal der kæmmes hver 2. dag i 14 dage
• Vælger i godkendte lægemidler  skal brugsvejledningen følges
• Hvis behandlingen ikke virker bør man skifte til anden metode. Kontakt evt. din sundhedsplejerske
• Vejledning fra Sundhedsstyrelsen om behandling af lus.

Solråd

• Skygge - Du kan undgå meget af solens uv-stråling, hvis du søger skygge når solen er stærkest mellem kl. 12 og 15.
• Solhat og tøj - Dæk bar hud til med tøj. Brug en bredskygget solhat, der dækker hoved og øre, og som skygger for ansigt og nakke. Brug solbriller.
• Solcreme - De steder på kroppen, som ikke er dækket af tøj, bør smøres med solcreme. Brug solcreme med mindst faktor 30. Der smøres med rigelige mængder, en god tommelfingerregel er, at bruge én håndfuld solcreme til én krop.

Du kan læse mere her Solbeskyttelse.